Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er projektorernes svar på Boombox

Dette er en radikalt anderledes projektor. Den er rund, bærbar og udstyret med et solidt sæt højttalere, der skulle kunne levere en kraftig gang bas.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

BenQ har nytænkt projektoren – med denne GV30. Den er nærmest projektorernes svar på Boombox-højttaleren. GV30 er kompakt, rundt i formen og udstyret med et håndtag, så den nemt kan tages med overalt, dog selvfølgelig primært indendørs.

Lyden leveres af en række heftige højttalere i opsætningen 2.1. Og BenQ lover en fantastisk basgengivelse – der er bund i bassen – hvilket jo ikke er så dårligt, hvis det handler om film eller stemningen på et sportsstadion. I hvor høj grad bassen virkelig kan banke igennem, har vi endnu ikke testet. Kabinettet er jo ikke så stort – det må komme an på en prøve senere.

"Vores nye bærbare projektor leverer en fantastisk alt i en-filmoplevelse ved at kombinere Android tv-streaming og kraftfuld, multi-channel Bluetooth-lyd med høj mobilitet og alsidig forbindelse," siger Steve Chu, direktør for BenQ Europe, og tilføjer:

“GV30 er perfekt til både dem, der ønsker at være hjemme og udendørs. Det åbner op for en række kreative måder at nyde underholdning og musik på i stor skala uden at gå på kompromis.”

Dedikeret subwoofer i kabinettet

GV30-projektorens 2.1-kanals lydsystem består af en separate høj og mellemtone-enhed og en dedikeret subwoofer, der giver skulle kunne give en biograflignende oplevelse til film og tv-serier.

GV30 har en række lydtilstande og skulle ifølge producenten også kunne bruges som batteridrevet, bærbar Bluetooth-højttaler.

Projektoren er helt trådløs og tilbyder indbygget Android TV med nem adgang til Google Play og livestreaming-apps, film, programmer, sport og spil – samt til sociale medier og trådløs casting fra iOS og Android-enheder og computere.

Lysstyrken opgives til 300 ANSI Lumen. Opløsningen er selvfølgelig beskeden, 720p, dvs. HD –hvad kan man forvente af sådan en kompakt sag?

Specialdesignede tilstande som Cinema Mode og Day Time Mode skulle sikre optimal billedkvalitet i forskellige miljøer – selv med meget lys.

Projektionsvinklen er 135 grader. Batterilevetiden holder til en lang film på en opladning.

LED-lampen opgives til en levetid på 30.000 timer, og man kan tilslutte bærbare computere, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere og USB-stik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere