Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Fitness-folket har fået en god grund mere for at dukke op i træningscenteret. Med dette nye headset skulle musikunderholdningen være på plads, mens man sveder.
UA Project Rock er skabt i samarbejde mellem JBL og brandet Under Armour. Over Ear-sættet er ifølge JBL garanteret holdbart og svedsikret – det er specialfremstillet til intense træningspas. Det har aktiv støjreduktion, så andre personer ikke generer dig med pust og støn.
Lad makkeren komme igennem
Funktionen TalkThru skruer ned for musikken, hvis du hurtigt skal tale med din træningsmakker, mens Ambient Aware giver plads til lyd fra omgivelserne.
Sættet fungerer med Google Assistent og Amazon Alexa. Prisen for UA Project Rock er 2299 kroner.