Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kæmpe lynladestation på vej: Her åbner den ...

Danmarks største lynladestation vil kunne lade 28 elbiler op på samme tid. Byggeriet begynder i morgen, 10. august.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tirsdag den 10. august kl. 13.00 bliver dagen, hvor første spadestik til Danmarks største lynladestation bliver taget. Lynladestationen bliver bygget lige ved motorvejen ved Odense SØ afkørsel 50, og det er ladeoperatøren Clever, som står bag. Den nye, store station opføres i et prisvindende design, og den vil kunne lade 28 elbiler op på samme tid. Med lynopladning bliver det muligt at lade selv fremtidens elbiler op på bare 15-30 minutter.

”Lynladestationen bliver et vigtigt knudepunkt, som kommer til at binde ladeinfrastrukturen sammen i Danmark. Selvom hjemmeopladning er rygraden i ladenetværket, så skal vi også sørge for, at danskerne trygt kan køre både korte og lange ture i deres elbiler. Og når det gælder de lange ture, så er det vigtigt med lynopladning, så opladningen ikke tager længere tid, end det tager at trække frisk luft, strække benene og nyde de smukke opgivelser,” siger Mette Nøhr, der er Chief Experience Officer og ansvarlig for kundeoplevelsen på lynladestationerne hos Clever.

Opbakning til de grønne biler i Odense

Til åbningen den 10. august vil der være taler fra Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt og Chief Experience Officer Mette Nøhr fra Clever, inden de tre i fællesskab vil sætte skovlen i jorden og markere byggeriets start.

”Odense har en ambition om at være klimaneutrale i 2030, og derfor er det helt afgørende, at vi lykkes med meget stor omlægning fra fossilt drevne biler til elbiler i Odense. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har rigtig gode lademuligheder. Derfor er jeg glad for, at den nye lynladestation i Odense snart kan bidrage til bedre oplevelser for de lokale og besøgende elbilister,” siger borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel (S).

https://www.altomdata.dk/nu-kan-hovedstadsfolket-lynoplade-elbilen-midt-i-byen/

Også rådmanden for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune ser frem til den nye lynladestation.

”Jeg glæder mig til, at vi nu snart kan give både de odenseanske bilister og besøgende endnu bedre betingelser for at skifte til en elbil. Vi har store ambitioner om, at Odense skal være klimaneutral i 2030, og derfor er det helt nødvendigt, at flere vælger elbilen til. Jeg har et stort fokus på at udbygge mulighederne for at lade elbiler op i hele byen, da vores grønne ambitioner kun kan opfyldes, når vi gør det nemt at eje en elbil i Odense,” siger Christoffer Lilleholt (V), der er by- og kulturrådmand i Odense Kommune.

En grøn oase ved motorvejen

Lynladestationen bliver opført i Clevers prisvindende design, som er udviklet sammen med arkitektvirksomheden Cobe. Målet er at give alle, der lægger vejen forbi, en meningsfuld pause på turen.

”Vi vil skabe en grøn og rolig oase, hvor elbilisterne får lyst til at stige ud af bilerne og nyde planter, blomster og træer. På den måde skal ladestationen også være med til at stimulere sanserne hos alle, der besøger stationen, så også elbilisterne kan lade batterierne, mens bilen lynlader til resten af turen,” siger Mette Nøhr.

Designet af Clevers lynladestationer har blandt andre vundet priser ved Danish Building Awards, Arkitekturprisen i Fredericia Kommune, ArchDaily Building of the Year og er senest blevet nomineret til EU-Kommissionens prestigefyldte arkitekturpris Mies van der Rohe Award 2022.
Lynladestationen forventes at stå færdig i første kvartal af 2022.

https://www.altomdata.dk/volkswagens-populaere-elbiler-faas-nu-billigere/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere