Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk højtalerproducent trækker sin produktion hjem fra Kina

Den prisvindende audiovirksomhed Lemus investerer tungt i fremtidssikring og virksomhedens værdisæt. Efter to års omstilling fremstilles virksomhedens produkter nu på dansk jord.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den danske virksomhed Lemus, der fremstiller æstetiske lydmøbler, har besluttet, at en central del af deres produktion ikke længere skal foregå i Kina. Det er virksomhedens produktion af kabinetter, til deres eftertragtede højtalere, der nu skal fremstilles i Danmark, hvor højtalerproducenten i forvejen fremstiller møblerne til sine lydmøbler.

Beslutningen om at placere produktionen af kabinetterne i Danmark begrundes blandt andet med et ønske om at forankre virksomhedens værdisæt i forsyningskæden. Samtidig er det led i en plan om at optimere virksomhedens omstillingsparathed i en global økonomi, der er præget af krise.

– For os, da vi skulle træffe beslutningen, handlede det om meget mere end tal. Det blev til en værditænkning om, hvor vi gerne vil se virksomheden fem til ti år fremme i tiden. Hvad ville forbrugerne f.eks. tænke om os og vores produkter? Vi vil gerne skabe arbejdspladser i Danmark, fortæller Rasmus Kastrup, administrerende direktør og grundlægger af Lemus.

Investering i virksomhedens værdisæt

For Lemus er der ingen tvivl om de store fordele, der er ved at fremstille sine varer i Danmark. Med lokal produktion opnår de blandt andet billigere fragt, korte lead times, forbedret produktkvalitet og bedre kontrol over værdikæden.

Investeringen handler dog i lige så høj grad om at drive en virksomhed, der er værdifuld for forbrugerne. For Lemus betyder det at producere dansk og skabe danske arbejdspladser. Derudover opnår Lemus et betydeligt lavere CO2-aftryk og mulighed for at fremstille møbler af europæisk FSC-certificeret træ.

– Ser man blot på fakturaen, er det betydeligt dyrere at producere i Danmark. Men når vi først inddrager reklamation, fragt og lead times, udligner prisforskellen sig hurtigt. Og så glæder vi os til at styrke kvaliteten af vores produkter, være med til at skabe flere arbejdspladser i Danmark og skære ned på vores CO2-udslip, fortæller Rasmus Kastrup.

Omstillingsparatheden lagt under pres

Med en leveringstid på lidt over et halvt år, forsinkelser, told og risiko for leverandørkonkurser er der ikke meget, der taler for at holde produktionen i Kina. Dertil er fragtomkostningerne fra Kina eksploderet de seneste år, forklarer Rasmus Kastrup.

– Lange leveringstider og øget fragtpriser har ligeledes dannet grundlaget for vores beslutning om at trække produktionen hjem. De seneste år har vist os, at det ikke længere er optimalt for os at producere i udlandet. Vi blev simpelthen for ufleksible, og der var udfordringer med kvaliteten af produkterne, fortæller Rasmus Kastrup, administrerende direktør og grundlægger af Lemus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere