Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

6G kommer i 2030 – det kræver forberedelse allerede nu

Udrulningen af 5G er langt fra færdig i Danmark, men allerede nu er det tid til at forberede sig på 6G, mener Huawei, der forventer, at du nye standard er klar senest i 2030.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Udrulning af den næste kommunikationsstandard, 6G kan blive en realitet i 2029-2030, men det er ikke det samme som at sige, at vi kan sidde på hænderne og vente. Allerede nu skal vi i gang med at forberede os på næste generation. Sådan lyder meldingen fra Huawei, der trods restriktioner i mange lande stadig er en af de store aktører på det globale mobiltele-marked.

”Danske virksomheder skal allerede nu starte på at forberede sig på 6G, og her er det vigtigt at se på, hvad EU gør i denne sammenhæng,” siger Xukun Ji, Vice President Public Affairs, Communications & Sustainable Development hos Huawei Technologies Denmark, til AOD PRO.

Hun forklarer at forsknings-, innovations- og videnskabsprogrammet Horisont Europa 2021-2027 er det primære instrument, som EU anvender til at gennemføre sin 6G-handlingsplan. Europa-Kommissionen og de 27 EU-medlemsstaters regeringer har godkendt et vejledende budget på 900 millioner euro til det, der kaldes fællesforetagendet for intelligente net og tjenester (SNS JU).

Fællesforetagendet SNS's bestyrelse vil bestå af repræsentanter for Europa-Kommissionen og den europæiske industri, som har til opgave at:
• Støtte EU's lederskab med henblik på at mestre 6G inden 2030.
• Fremme Europas teknologiske suverænitet inden for intelligente net og tjenester.
• Udvikle vertikale markeder for anvendelse af 6G.
• Reducere energiforbruget i digital infrastruktur.
• Spille en central rolle i standardiseringsprocessen for 6G.
• Udarbejde 6G-frekvensplaner for EU.
• Tilpasse fælles strategiske køreplaner for de sociale netværkssteder til EU's aktiviteter, der dækker cloud computing og mikroelektroniske områder.
• Der skal skabes en kritisk masse af offentlige og private aktører i EU inden for 6G-økosystemet og landskabet.

”Derfor er der al mulig grund til, at danske virksomheder bør tænke over og forberede sig på 6G allerede nu – også selvom der er cirka 10 år til, at vi begynder at se en global udrulning af 6G,” pointerer Xukun Ji.

Det får vi med 6G

Med den mobile bredbåndsstandard, der bliver rullet ud i øjeblikket, får vi højere hastigheder og langt lavere forsinkelser i netværket, hvilket vil være med til at gøre smarte biler og byer til en mulighed.

Endnu ved vi ikke for alvor, hvad der vil komme til at ske, men Xukun Ji har dog stadig et bud.

”Der er endnu ikke sikkerhed om, hvad 6G konkret kommer til at medføre, men med hver en ny generation af mobilnet kommer der forbedringer i datahastighed, latenstid, forbindelsestæthed og behandlingskapacitet. 6G vil antageligvis muliggøre ”Internet of senses”, dvs. ”Sansernes Internet”, holografisk telepræsentation, realtidsautomatisering, samarbejdende robotter og et de facto ”internet of everything” på grund af disse forbedringer,” forklarer Xukun Ji til AOD PRO.

”Netop her er det vigtigt at sige, at forudsætningen for tilblivelsen af disse teknologier er en standardisering af 6G-teknologier. Fælles globale standarder for 6G-teknologi og samarbejde vil lede til transparens i, hvordan teknologierne er sammensat og bruges, og vil øge tilliden til teknologien både blandt producenter, regeringer og brugerne. Derfor er Huawei stor tilhænger af international standardisering,” slutter Xukun Ji.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere