Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kompakt lydbar klar til at indtage mange danske hjem

JBL's annoncerede lydbar Bar 5.0 MultiBeam er nu ude på det danske marked. Det ligner en sællert med kompakt design, venlig pris og ingen ekstern subwoofer, hvis lydgengivelsen ellers er på det sædvanlige JBL-niveau.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den blev annonceret i januar, og nu er JBL's nye lydbar Bar 5.0 MultiBeam sluppet ud på det danske marked til en pris på 2999 kroner.

Det er ikke nogen helt ligegyldig nyhed. Netop JBL's lydbarer trækker store salgstal, fordi de lydmæssigt ligger i den høje ende, mens priserne til gengæld er mere spiselige. Denne nyhed kan godt gå hen og blive en sællert på det danske marked det næste år frem i tiden, hvis den holder samme høje niveau for lydkvalitet, som JBL-produkterne normalt gør.

Et plus ved Bar 5.0 MultiBeam er nemlig – vil mange forbrugere mene – at lydbaren sælges uden separat subwoofer. Den skal med andre ord kunne levere en tilpas basstærk lydgengivelse, uden at du skal finde plads i stuen til en ekstra højttaler. Subwooferen er indbygget.

Elektronisk 3D-effekt

Dens dyrere forgænger, JBL Bar 9.1, benytter som 5.0 Multibeam den raffinerede lydteknologi Dolby Atmos, men sender lyden opad mod loftet for at skabe surroundeffekt. Det gør 5.0 ikke. Her skabes surroundeffekten elektronisk med JBL's MultiBeam-teknologi og Dolby Atmos.

Med Virtual Dolby Atmos vil man kunne forvandle ethvert rum til en 3D-hjemmebiograf, ved at lydbaren gengiver den overliggende surroundsound fra Dolby Atmos-film og -serier – som JBL selv forklarer det.

Et kig ind i lydbaren afslører tre frontrettede højttalerenheder, to enheder for enden af kabinettet og to subwoofere med hver to passive enheder. Et kig ind i lydbaren afslører tre frontrettede højttalerenheder, to enheder for enden af kabinettet samt to subwoofere med hver to passive membraner.

Det er måske ikke helt så suggestivt som at sende lyden opad og skabe rum med loftrefleksioner. Til gengæld kan man glæde sig over en billigere pris. Den større Bar 9.1 koster knap 8000 kroner.

Bar 5.0 MultiBeam er udstyret med fem højttalerenheder. Tre af dem spiller ud i rummet og de to andre til siden, hvor vægrefleksioner kan medvirke til at skabe en rumlig lydopfattelse. Fire passive "slaver" i subwooferen sikrer en slagkraftig basgengivelse.

Trådløs musikhøjttaler

Man kan streame musik trådløst til lydbaren fra en mobil enhed (Bluetooth), og lydbaren kan kontrolleres med Google Assistant, Amazons Alexa eller Apples Siri. Den tilsluttes tv'et med HDMI.

Den ret kompakte Bar 5.0 Multibeam (70,5 x 6,5 x 10 cm) kommer ind på markedet som en konkurrent til blandt andet Sonos Beam, der er nogle få hundred kroner dyrere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere