Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Markedet for forbrugerteknologi er uden tvivl et sydende arnested for teknologisk udvikling. I de seneste få årtier har vi set computerne tage utrolige skridt i processorkraft, grafisk kapabilitet og datalager. Der er sket inspirerede nyskabelser som indførelsen af samtidig multi-threading og hyper-threading, der fordobler antallet af tilgængelige threads i cpu’er. Vi har set forbedringer af software, hardware og netværks-infrastruktur, som har muliggjort 4K-videostreaming. Det vil ikke være en overdrivelse at sige, at pc-hardwarebranchen og dens miljø befinder sig på det bedste sted nogensinde (hvis vi ser bort fra globale pandemier, naturligvis).
Computerbranchen har imidlertid ikke altid været præget af glade smil og fyldte kasseapparater. Der har været fejltagelser, dårlige beslutninger og ydmygende fejltrin: Nogle har været tragiske, andre har været overdådigt morsomme. Det er ikke ukendt, at et firma har lanceret et produkt eller en tjeneste, som man troede fuldt og fast på, og som man brugte alle sine markedsføringsressourcer på – blot for at se nyheden falde til jorden som et julealbum i begyndelsen af april.
De seneste to årtier har givet os utrolige nyskabelser, men også masser af flop – og det er dem, vi skal fokusere på i denne artikel, hvor vi opsøger tragiske og komiske hændelser og nok også et par velmente advarsler.
20. Windows Millennium Edition
Det må være passende at begynde med Microsofts århundredskifte-brøler, Windows Me. Det var “Millennium Edition” i teorien. I praksis blev den kaldt “Mistake Edition”, fordi den blev hjemsøgt af en kavalkade af problemer efter lanceringen. Sommetider nægtede den at fungere med eksisterende software; sommetider ville den slet ikke starte. Microsoft ilede med at løse problemerne med stabilitet og talrige svipsere, men skaden var sket, og Windows Me blev udødeliggjort som et af de værste operativsystemer, der nogensinde er blevet lanceret.
19. Seagate Barracuda 7200.14
Denne sag bragte en gevaldig masse drama med sig. I 2008/2009 klagede forbrugere over hele kloden over drevfejl og datatab på grund af Seagates 7200.11-harddiske. Man fandt ud af, at det skyldtes et firmwareproblem, og det førte til en markant højere fejlrate i 7200.14 og andre drev i den familie. Seagate udsendte en firmwareopdatering og tilbød gratis datagendannelse til de pågældende drev, men skaden var sket. Producenten blev også beskyldt for at censurere opslag på de fora, som diskuterede de svigtende drev, og mange kunder blev vrede.
18. OQO
Det er en lillebitte Windows-computer. Der var faktisk meget, der talte for den første OQO-enhed, Model 01, herunder Bluetooth-forbindelse og en Wacom-designet touchpen, men desværre var teknologien ikke parat endnu. LCD-skærmen på fem tommer var for lille til at fungere med det fremragende Windows XP (der efter vores mening stadig er alle tiders bedste operativsystem), og den oprindelige håndholdte OQO blev lanceret, før Microsoft blev færdig med Tablet PC Edition af XP. Ethvert forsøg på at køre XP Professional på denne diminutive tablet var i alle henseender rædsomt. OQO sled i det og kom med fire ekstra modeller, men gik desværre fallit i 2009.
17. Google Glass
Glass var et fikst stykke teknologi, men verden var ikke parat til augmented reality-briller i 2013. Wearable-teknologi vinder hurtigt frem i vores tidsalder, og det skulle ikke overraske os, hvis Glass vender triumferende tilbage om få år – Google markedsfører allerede en omarbejdet version til virksomheder. Det oprindelige Glass blev imidlertid af mange betragtet som en invasion af privatlivets fred og noget, der skulle signalere påstået intellektuel og økonomisk overlegen-hed, og projektet blev lukket ned efter ni måneder.
16. HP TouchPad
HP’s moderne Windows-tablets og konvertible maskiner er hardware i topklasse (vi elsker den slanke og tyste Spectre x360 2-i-1), men computergiganten kom sent til festen. TouchPad skulle være HP’s svar på Apples kolossalt succesrige iPad, men kort før lanceringen af HP TouchPad holdt Steve Jobs en brandtale og annoncerede iPad 2. Produkterne kom samtidig, og alle var vilde med Apples seneste perle. TouchPad sank hen i glemsel med rystende fart. Det vaklende operativsystem gjorde heller ikke sagen bedre.
15. Facebook Portal
Facebook Portal var ikke meget andet end en glorificeret skærm med henblik på nemmere videotelefoni. Den blev lanceret i 2018 under et minimum af fanfare. Beskyldninger om datatyveri og invasion af privatlivets fred føg i alle retninger, og forbrugerne tøvede – næppe overraskende – med at bruge masser af deres surt tjente penge på at installere et Facebook-kontrolleret kamera og en mikrofon i deres hjem. Kritikerne jævnede også produktet med jorden, og nogle temmelig dunkle betragtninger fra Facebook i forbindelse med Portals funktioner til dataindsamling hjalp ikke på tingene. Giganten inden for solciale medier har siden lanceret en ny generation af produktet, men de lave salgstal for det oprindelige Portal-mærke stempler det som noget af et fejltrin for Facebook.
14. Google Nexus Q
Nexus Q var endnu et tidligt forsøg på at tjene på boomet inden for mediestreaming. Det var en underlig lille kugle, der kunne streame indhold fra YouTube, Google Play og ... nej, så var der ikke mere. Det begrænsede indholdsbibliotek, den høje pris og en klodset brugerflade betød, at Nexus aldrig triumferede. Dødsstødet var uden tvivl den omstændighed, at højttalerne ikke var med i prisen. Produkterne nåede aldrig frem til en komplet præsentation; den offentlige lancering blev udsat på ubestemt tid til fordel for Chromecast, og nogle tidlige kunder fik endda produktet gratis, om end uden løbende Google-support.
13. Microsoft Surface RT (& Windows RT)
Surface RT gav os det værste fra to verdener: en middelmådig tablet med en gevaldig ramme og et sølle, forvirrende operativsystem. Windows 8 døjede allerede med lave salgstal, men den version, som Microsoft udviklede til den nye letvægts-tablets 32-bit ARM-baserede processor var noget rod. Software-kompatibiliteten var ringe lige fra begyndelsen, og styresystemet kørte ofte langsomt eller nægtede at starte Windows Store-apps. Selv tabletten var fin, men uimponerende i sammenligning med de andre Surface-modeller. Det var en kommerciel fiasko for Microsoft, der kostede firmaet omkring 1 milliard dollar, og mange usolgte tablets blev kasseret.
12. Google Fiber
Dette projekt nød faktisk en begrænset succes, men det gik ikke helt, som Google havde tænkt sig. Det kom nogenlunde i gang, men fremskridtene var små og kostbare. Fiberbredbånd og telefontjenester nåede kun frem til ni steder i hele USA. Google brugte milliarder af dollar på at grave veje op og installere fiberoptiske kabler, men i 2016 – efter fem års arbejde – var der mindre end en halv million kunder. Google har ikke givet op endnu: Sidste år lagde firmaet over 900 kilometer fiberoptiske kabler i San Antonio, Texas. Men man har også måttet trække sig ud af Louis-ville, Kentucky, efter anklager om dårligt håndværk. Selv TDC i Danmark er bedre til fiber.
11. Radeon R9 285 2 GB
Denne udgave af AMD’s succesrige Radeon R9 gpu-serie var faktisk ikke noget dårligt produkt; den var blot offer for uheldig timing og utilstrækkelig markedsføring. 285 kom kort efter R9 280, og den leverede kun beskedne forbedringer på få procent i ydelse i forhold til forgængeren. Hertil kom beskedne 2 GB vram og DirectX12-support, der ikke var udbredt på det tidspunkt. Gpu’en var med til at overfylde markedet, idet R9 280 i forvejen var en udmærket gpu. Et prisfald kom kort efter lanceringen, da Nvidia lancerede det overlegne GeForce GTX 970, som reducerede behovet for R9 285. Kortet fik ringe betydning og gled ud i glemsel.
10. Windows 8
Det var slemt, ikke? Dette er måske det punkt på listen, som står klarest i de flestes erindring, ikke mindst fordi det stadig er i brug mange steder. Målet var at samle “det bedste af to verdener” i et
styresystem – ideelt til både desktop-pc’er og tablets, hvor Microsofts Surface-serie var i hård konkurrence med iOS. Desværre var Windows 8 langsom på bærbare enheder og klodset på desktop-pc’er med en besværlig Start-skærm, der bestod af talrige felter af forskellig størrelse. Henved en ton forudindlæst bloatware slog det endelige søm i ligkisten. Windows Vista var genstand for mange jokes, men Windows 8 var ikke morsomt: Det duede bare ikke.
09. Nvidia GeForce GT 1030 DDR4
Den oprindelige gddr5-version af Nvidias GT 1030 var en aldeles udmærket gaming-gpu i den billige ende, ideel til 720p og sommetider 1080p i mindre krævende spil. Den nød også beskeden popularitet til kryptovaluta-maskiner, og salget gik glimrende takket være en ret beskeden pris. Problemerne kom, da Nvidia stilfærdigt lancerede en ny model med indbygget ddr4-hukommelse. Til trods for at den havde omkring en tredjedel af den oprindelige models hukommelseshastighed, var den ikke meget billigere, og mange ukyndige købere endte med et dårligt kort, som i mange tilfælde end ikke kunne nå 30 fps ved 1080p. Den eneste reelle fordel var en noget lavere TDP, og da nogle tredjeparts-producenter var usikre på, hvilken hukommelsestype deres kort brugte, var det et meget risikabelt foretagende at købe et GT 1030. En temmelig pinlig omgang for Nvidia.
08. Google Daydream
Åh, Google, vi er overraskede over at se dig så mange gange på denne liste. Lad os nu se ... nåh nej, vi er faktisk slet ikke overraskede. Googles mislykkede strejftog ind i virtual reality kunne ikke true den vigtigste konkurrent, Samsung Gear VR, fordi Googles bud kom for sent til at slå igennem. Smartphone-
baseret VR døjede i forvejen over for de stærkere pc-forbundne headsets Oculus Rift og HTC VIVE, og i dag har vi helt trådløse alt i en-modeller som Oculus Quest, der har et kompakt gamingsystem inden i selve VR-headsettet.
Det andet problem, der hæmmede Daydream, var en mangel på udvalg i softwarebiblioteket. Det blev udråbt som en fremragende ny platform for Android VR, men mange telefonproducenter og udviklere gjorde intet for at komme det i møde.
07. Apple “Butterfly Keyboard”
Skal vi ikke også lige have et lille hib til MacBooks? Butterflytastaturerne er et eksempel på, at Apple nægter at indrømme fejltagelser. Designet, der først blev introduceret i MacBook fra 2015, medførte en tyndere laptop takket være en flad tastekontakt, der var hængslet i midten, i stedet for to hængsler på hver side, som mødtes i midten. Det gjorde tastaturet mere sårbart for støv og krummer, der satte sig fast under tasteknappen og forhindrede den i at fungere. Afdøde taster, knapper, der hang fast og utilsigtede dobbelttryk var udbredte problemer, men Apple nægtede med det samme, at det var butterflytasternes skyld. Reparationer, udført af Apple, var dyre, fordi de ofte indebar udskiftning af hele tastaturet. Flere udgaver af butterflytasten skulle løse problemet, men de fik kun moderat succes. Sidste år lancerede Apple en ny MacBook Pro, og butterflytastaturet glimrede ved sit fravær.
06. Skype
Hvordan taber man en så massiv føring på gulvet? Skype erobrede store dele af markedet for videotelefoni, da det blev lanceret i 2003 – navnlig på grund af mangel på konkurrence. Applikationen havde til at begynde med så stor succes, at dens navn blev synonymt med videotelefoni i det hele taget: Verbet “skype” er optaget i både Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog.
Naturligvis tiltrækker succes i teknologibranchen altid de tunge drenge, og Microsoft købte i 2011 Skype for næsten 9 milliarder dollar. Dengang havde tjenesten over en halv milliard brugere, men siden er det gået ned ad bakke. Coronavirus-pandemien har medført en stigning i brugen, men i begyndelsen af 2020 lå de daglige tal på under 30 millioner. Andre (læs: bedre) tjenester som Zoom og Discord har fortyndet markedet på trods af Skypes enorme forspring. Ikke engang specialiseret hardware har kunnet redde det.
05. Alle de mange Linux-distributioner
Linux er en fantastisk platform med en række varmt anbefalede distributioner som Arch og det fremragende elementary OS. Imidlertid betyder Linux’ open source-natur, at der også er kommet nogle uheldige udgaver. Nogle er simpelthen ikke imponerende som for eksempel Mint, der kører som Ubuntu, efter at et par lemmer er blevet hugget af. Andre er ikke kun dårlige, men decideret besynderlige og abnorme. Det bizarre Moebuntu plastrer det klassiske Ubuntu-UI til med animepiger og pastelfarver, mens det nu legendariske Hannah Montana Linux prøvede at lokke unge kvinder ind i computeruniverset med en lyserød baggrund og billeder af Miley Cyrus fra Disney Channel-æraen.
Andre er dog knap så uskyldige såsom det nordkoreanske Red Star OS, der fuldstændig begrænser adgang til det globale internet. Endelig er der “Ubuntu Satanic Edition”, der formodes at være det foretrukne system for denne verdens satanister.
04. OnLive
OnLive var en cloud-gamingplatform, som lovede at gøre alt det, Stadia har svært ved i dag. Lad os blot sige, at det ikke gik godt. En blandet modtagelse og ringe ydelse takket være en fundamental mangel på internet-infrastruktur stemplede produktet fra begyndelsen på trods af nogle udmærkede funktioner som download-fri spilvideoer og udstrakt enhedskompatibilitet. De fleste spil led under inputforsinkelser, idet den gennemsnitlige internethastighed var under 10 Mbps i det meste af OnLives levetid.
Der blev lanceret en OnLive-hjemmekonsol i 2010, men den formåede ikke at slå igennem.
Firmaet klarede sig efter sigende udmærket og ekspanderede til Storbritannien med en vis succes, men planer om en introduktion i resten af Europa (og Danmark) blev opgivet efter en omfattende fyringsrunde i 2012. Et forsøg på at genoplive firmaet med en ny tjeneste ved navn CloudLift slog fejl. Ved firmaets opløsning blev dets aktiver solgt til Sony for en brøkdel af deres oprindelige værdi, selvom dets værdi engang blev anslået til næsten 2 milliarder dollar.
03. Google Plus
Google Plus blev taget fra os, før tiden var inde. Google har ry for at opgive produkter og tjenester, så snart de bliver betragtet som uprofitable (husker du Google Wave?), men det sidste Google-eksempel på vores liste blev ved med at vakle videre i årevis og overlevede data-lækageskandaler og ringe brugeropbakning, indtil Google omsider lagde det i graven i 2019.
Det er næsten en skam, når man ser, hvordan andre Google-mærker som Drev og Gmail har blomstret i de seneste år – de har udviklet sig til et fremragende net af forbundne tjenester. G+, som det ofte blev skrevet, skulle være det Google-drevne sociale netværk, som tog kampen op mod både platforme som Facebook og mere professionelle tjenester som LinkedIn. Den indledende vækst var solid, men interessen svandt i takt med, at konkurrenterne voksede. Censur i Kina og Iran medførte blot diskussioner, men det mest ødelæggende var utvivlsomt Googles forsøg på at knytte YouTube-kommentarer til G+-konti. Folk blev meget utilfredse, og den påtvungne Google Plus-integration blev reduceret et par år senere.
02. AMD Bulldozer
Bulldozer-processorerne (for eksempel AMD FX-8150) var en splinterny chiptype fra AMD, der ikke byggede på tidligere versioner, men som i stedet lagde ud med en ny tilgang til processorens mikroarkitektur. Den nye familie af chips blev lanceret i 2011, og den fik en blandet modtagelse. Linux-ydelsen var ikke imponerende, og i Windows-systemer havde Bulldozer-cpu’erne et imponerende strømforbrug.
Ved at bruge “moduler”, der blev betragtet af systemerne som to processorkerner, var AMD teoretisk i stand til at slanke designet uden tab af ydelse. Det gik imidlertid ikke så godt, fordi de nye chips ikke formåede at nå de ydelsesniveauer, der var brug for. Selvom Microsoft i årenes løb lancerede en håndfuld opdateringer, der forbedrede Bulldozer-ydelsen i Windows, var skaden sket.
Problemer med levering og omfattende markedsføring fra Intel hæmmede Bulldozer-chipsene i årevis, og anmelderne flød ikke netop over med ros. Da AMD i 2015 blev indblandet i en retssag om falsk anprisning i forbindelse med en beskrivelse af processormodulerne som “dual-core”, var det slut med Bulldozer. Det var det sidste, vi hørte om AMD’s første arbejdskøretøj-processorfamilie.
01. Steam Machines
Vi ved, at vi her begiver os ind i konsolterritorium, men ærlig talt: Steam Machines har altid været letvægts-pc’er til gaming forklædt som hjemmekonsoller til sofagaming. De lovede meget – fra adgang til det enorme bibliotek af spil, der er tilgængeligt på Steam, til en prissætning, som svarede til mainstream-konsoller.
De blev også lanceret parallelt med Steam-controlleren, der var et noget polariserende stykke hardware, men teoretisk en god idé. Disse systemer blev også leveret med SteamOS, et nyt Linux-baseret operativsystem, der var blev opbygget fra grunden til gaming. I teorien burde de have virket.
Men virkeligheden ramte projektet. Et rodet udvalg af Steam Machines blev lanceret samtidig, hvilket forvirrede konsolspillere, der overvejede at tage springet. De var ikke billigere end hjemmekonsoller, og kompakte design medførte en gennemsnitlig ydelse.
Efterspørgslen var i bedste fald middelmådig, selvom Valve blev ved med at opdatere i årevis, slog SteamOS aldrig an.
Steam Machines blev hjemsøgt af det ene problem efter det andet. gratis opgraderinger til Windows 10 reducerede yderligere behovet for SteamOS. Mange Steam Machine-modeller blev kritiseret for deres manglende muligheder for nem opgradering – en hjørnesten i pc-gamingmiljøet.
Valve begyndte at distancere sig selv fra producenterne og lancerede til sidst Steam Link, der muliggjorde streaming af spil fra en pc til et fjernsyn.
Valve kan have fået nogen succes med det nye Index VR-headset, men vi føler os på sikker grund, når vi udnævner Steam Machines som det største flop inden for pc-hardware i de seneste 20 år.