Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny fuldskærmsmobil med pop-up kamera fra Huawei

I slutningen af denne måned kommer Huaweis nye og prisvenlige P smart Z-mobil til Danmark, og den byder på fuld skærm uden ramme samt et skjult kamera.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vil du gerne skille dig ud fra smartphone-mængden, så får du chancen med Huaweis nye mobil, der kommer i de danske butikker i slutningen af juli måned. Den nye Huawei P smart Z byder nemlig på noget så usædvanligt som et pop-up kamera.

I de fleste smartphones går skærmen ikke helt ud til kanten men har huller eller såkaldte notches til frontkameraet, fordybninger eller knapper, og den designtankegang gør Huaweis nyeste mellemklassemobil op med. Huawei P smart Z er nemlig rammefri, så 91 % af skærmen fylder telefonens front. Skærmen er desuden på 6,59” og er i Full HD.

"P Smart Z er skabt til alsidighed. Du kan arbejde på den eller skrive noter til studiet på den. Men du kan også læse bøger på den eller bruge den til at game i høj kvalitet. Det er blandt andet det, det unikke skærmdesign muliggør. Med P Smart Z redefinerer vi, hvilke opgaver der kan klares fra telefonen", siger RenKe, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Frontkameraet i Huawei P smart Z, dukker op når det aktiveres.

Skjult kamera

Fuldskærmsoplevelsen har Huawei opnået ved at gemme frontkameraet væk i toppen af mobilen, og ved at aktivere den dukker kameraet op på bare ét sekund. Både det skjulte front-kamera og bag-kameraet tilpasser deres lysniveau alt efter omgivelserne, og når du tager selfies med frontkameraet, skulle Huaweis kunstige intelligens genkende og tilpasse sig de personer, du ofte fotograferer.

”Netop fordi P Smart Z er tænkt som en schweizerkniv til især unge, har vi prioriteret at udstyre kameraet med så mange intelligente egenskaber som muligt, uden at prisen stiger til vejrs. Vi har tænkt kameraets linser ind i helhedsoplevelsen fra start, og det skulle man gerne mærke i det øjeblik, man tager den i brug. Med P Smart Z får du en både elegant og klog ven i hånden", siger RenKe.

Pris og tilgængelighed

Den nye og anderledes mobil lanceres i farverne Midnight Black, Sapphire Blue og Emerald Green, og fås til en pris på blot 1999 kroner. Huawei P smart Z kan købes i Elgiganten fra den 25. juli og hos Yousee fra d. 1. august.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere