Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den fylder ikke mere end almindelig smartphone, men når den foldes ud, får du stort 7,3-tommer Infinity Flex Display samt alt hvad du forventer af en førsteklasses Galaxy-mobil.
Gennem app-kontinuitet muliggør Galaxy Fold glatte overgange mellem den eksterne skærm og hoveddisplayet.
Samsung meddeler, at fra og med den 26. april er det muligt for danske forbrugere at skrive sig på venteliste for at blive blandt de første i verden til at få fingrene i Samsung Galaxy Fold samt få løbende leveringsinformationer.
De absolut første enheder sælges og leveres til forbrugerne via www.samsung.com og Yousee.
Design din egen mobil
Galaxy Fold fås i farverne Space Silver og Cosmos Black. Brugerne vil desuden kunne designe deres egen mobil, i farverne Martian Green eller Astro Blue, som kombineres med to forskellige accentfarver på ramme og hængsler. Samsung Galaxy Fold "Built to Order" vil kun være tilgængelig i Samsungs egen onlineshop.
Den vejledende pris er 15 900 kroner. Alle enheder kommer med Galaxy Buds, et cover beskyttet af kevlar og et års forsikring gennem Samsung Care+.
"Med Galaxy Fold har Samsung skabt en helt ny mobilkategori med verdens første foldbare 7,3’’ Infinity Flex Display, der kan foldes i en kompakt enhed, når den er lukket. Vi er stolte over at være blandt de første markeder, som får adgang til denne nye innovative kategori af smartphones. Galaxy Fold er et helt unikt produkt og et resultat af over ti års ingeniørarbejde, der virkelig manifesterer, hvordan vi hos Samsung ser på innovation. Galaxy Fold bygger på, hvad vores forbrugere sætter pris på og forventer af vores produkter, og det vil være interessant at se, hvordan forbrugerne vælger at udnytte telefonens nye muligheder", siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Samsung Danmark.