Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du tjekke sædkvaliteten derhjemme

Med din smartphone og et lille apparat kan du få svar på, om din sædkvalitet er i orden, med 99 procents nøjagtighed. Et dansk startup står bag den nye hjemmetest.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dårlig sædkvalitet er et stigende problem og blandt årsagerne til at mange par har svært ved at få børn.

Men det at møde op hos lægen, aflevere en sædprøve og lade fremmede analysere den, kan være intimerende for mange mænd.

Et dansk startup har nu gjort det muligt at klare proceduren derhjemme, under helt private forhold.

99 procent nøjagtig

Du køber den lille ExSeed-enhed, lægger din sædprøve i den, og via en tilhørende app er det så muligt at måle kvaliteten med din smartphone. Enheden har et indbygget mikroskop og ved at optage med mobilens kamera kan sæden analyseres. Exseed lover 99 procent nøjagtighed af resultatet.

”Vi har valgt at gøre det så enkelt som muligt, og derfor er vores software udviklet ekstremt brugervenligt, så man ikke er i tvivl om, hvad næste skridt er. Og vigtigst af alt; svaret lander inden for blot et par minutter, hvilket betyder, at man får afklaring med det samme og kan begynde sin videre proces, hvis der er behov for dette,” forklarer Morten G. Ulsted, administrerende direktør og medstifter af ExSeed Health.

Udover selve analysen, kan man også forvente personlig rådgivning af ExSeed Healths eksperter, der hjælper med at tilrettelægge et skræddersyet forløb for at opnå en bedre sædkvalitet. Man kan nemlig selv gøre meget for at forbedre sin sædkvalitet.

Kan ændre markedet

Exseed Healt har udviklet det nye produkt med støtte fra Trifork, NMC Health, Markedsmodningsfonden og en række private investorer.

Den danske virksomhed høstede sidste år international opmærksomhed, da Forbes Magazine placerede den på listen over ‘5 Startups to watch in 2018’. ExSeed Health figurerer endvidere som nummer 20 på ’Disrupt 100’ der er en oversigt over de 100 virksomheder i verden med størst potentiale for at ’disrupte’ eller ændre globale markeder.

Markedet for fertilitetsservices er på næsten 40 mia. dollar årligt, men stort set alle produkter og services er målrettet kvinder. Morten G. Ulsted, som har mange års erfaring fra Novo Nordisk, ser derfor et hul i markedet og har en klar vision om, at ExSeed Health skal blive en global spiller indenfor fertilitet.

”Vi er meget tilfredse med, at vores produkter nu er tilgængelige for de danske mænd. Vi håber at kunne udvide vores marked til hele Norden og Vesteuropa inden for et år, ligesom at USA og Asien heller ikke ligger langt ude i fremtiden. Vi forventer at kunne hjælpe tusindvis af mænd med at analysere og forbedre deres sædkvalitet indenfor de næste par år,” slutter Morten Ulsted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere