Onsdagens aviser om it

TDC på vej til Letland. Forbrugerråd kalder lov om telebinding uklar. Telia dropper succes-produkt. Novos it-selskab på millardtogt.

TDC på vej til Letland

Danmarks største teleselskab, TDC, står nu på spring til at rykke ind i Letland. Det sker via det TDC-ejede mobilselskabet Bite i Litauen. TDC går efter at blive tredje operatør i Letland, hvor konkurrenterne er Tele2 og TeliaSosonera. ?Vi vil gerne ind i Letland, fordi det typisk er det første sted, vores erhvervskunder i Litauen går hen, når de ekspanderer?, siger Jesper Theill Eriksen fra Bite. (Børsen)

Forbrugerråd kalder lov om telebinding uklar

Forbrugerrådet mener, at et udkast til den lovændring, der skal sikre, at teleselskaber ikke binder deres kunder i flere end seks måneder, kan have den stik modsatte virkning. Forbrugerrådet frygter, at ændringen åbner op for, at flere teleselskaber indirekte binder kunderne i op til 12 måneder. ?Det er uklart om det er et smuthul, der gør, at teleselskaberne stadig vil kunne lave lange lejeaftaler. Hvis det er tilfældet, mener vi ikke, at loven opfylder sit formål, og vi risikerer, at der fortsat vil være uklarheder på telemarkedet?, siger politisk medarbejder i Forbrugerrådet Anders Hjort Jensen. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Telia dropper succes-produkt

Teleselskabet Telia dropper succesproduktet Telia Unlimited, hvor man for en fast pris på 400 kroner om måneden kan tale stort set ubegrænset i mobiltelefonen. Lukningen skyldes, at Radio- og TV-Nævnet har kaldt reklamen for produktet vildledende. Kritikken går på, at man ikke kan kalde et produkt for ubegrænset, når der findes flere begrænsninger. Men den forklaring giver ingen mening, mener teleanalytiker Johan Strand. Han er overbevist om, at Telia har opdaget, at produktet er en dårlig forretning. ?Kunderne køber jo ikke reklamen ? de køber abonnementsvilkår. Så hvis Unlimited virkelig er så god en forretning, som Telia siger, kunne man jo tilbyde det sammen produkt, og kalde det noget andet?, siger han. (Børsen)

Novos it-selskab på millardtogt

Novo Nordisks it-selskab, NNIT, melder sig nu ind i kampen om det millardstore offentlige it-marked, hvor KMD hidtil har haft hjemmebanefordel. NNIT har sidste år næsten fordoblet antallet af kunder uden for Novo-koncernen, og væksten stammer primært fra det offentlige marked. "For to år siden sagde jeg, at vi nok aldrig ville komme til at fokusere på andre nicher end farma- oog biotekindustrien. Vi mærker nu tydeligt, at IBM?s køb af Mærsk Data har fået kunderne til at se sig om efter et danskejet alternativ", siger NNIT?s administrerende direktør Torben Skriver Frandsen. I 2004 steg NNIT?s ordrer til det offentlige med 143 procent, så selskabet i alt solgte it-opgaver til kommuner, stat og amter for 24 millioner kroner. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere