Der er gang i hjulene i HP Danmarks hardwareforretning, der omfatter håndholdte, bærbare og stationære pc?er, netværksprodukter, printere, scannere, digitale fotoprodukter, servere og datalagringssystemer.
- Det er stort set været fremgang i hele vores hardware-forretning, så vi er godt tilfredse med udviklingen i det seneste regnskabsår, siger Henrik Kirkeskov, kommunikationschef for HP Danmark.
Specielt HP?s server og storage-forretning går fremad.
Den nyder godt af, at der er gang i en større serverkonsolideringsfase i de danske virksomheder, hvor mange små servere erstattes af færre centrale servere.
HP: Stol ikke på regnskabet
I årsregnskabet er det dog ikke til at få øje på den fremgang, som HP hævder, hardwareforretningen oplever på det danske marked.
Det ser tværtimod ud til, at selskabets omsætning falder fra 3,2 milliarder kroner til 3,1 milliarder kroner.
Hewlett-Packard ApS | Årsregnskab | |
Millioner kroner | 2003/2004 | 2002/2003 |
Omsætning | 3.110 | 3.232 |
Resultat af primær drift (EBIT) | 34,4 | 61,4 |
Resultat før skat | 56,5 | 16,7 |
Resultat | 40,3 | 6,9 |
Egenkapital | 135,1 | 429,8 |
Antal ansatte | 610 | 638 |
Det betyder, at når en dansk kunde får HP-produkter leveret fra den anden side af Øresund, så bliver salget faktureret i den svenske HP-forretning. Dermed går HP Danmark på papiret glip af salget.
Han oplyser, at HP Danmark har haft en omsætningsfremgang på 19 procent i forhold til året før, hvis man ser på HP?s interne regnskaber.
Fremgangen har også bredt sig til et af de områder, man ikke normalt forbinder med HP. Nemlig software.
- Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores Openview-software, der er et stykke overvågnings- og management-software, som holder styr på de grundlæggende funktioner i virksomhedens it-infrastruktur, siger Henrik Kirkeskov.
HP på opkøbsjagt
HP Danmark er ifølge det netop offentliggjorte regnskab for 2003/2004 blevet bedre til at tjene penge, da selskabet fik et overskud på over 40 millioner kroner sammenlignet med knap syv millioner kroner året før.
- Det skyldes blandt andet dollarkursens udvikling. Det har givet os en hel del, siger Henrik Kirkeskov.
Men alt er ikke guld og grønne skove i HP?s Danmarks nye domicil i Allerød nord for København, da selskabets serviceforretning ? outsourcing, facility management, konsulentydelser og driftsopgaver ? står i stampe.
- Det er ingen hemmelighed, at vi arbejder på at vokse vores forretning på dette område. HP har i både Tyskland og England købt it-virksomheder op på den front for at styrke sig, og det er absolut også en mulighed i Danmark, siger Henrik Kirkeskov.