Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei-mobilerne bliver endnu vildere - nyt chipset præsenteret

Det nye chipsæt Kirin 980 leverer 40 procent forbedret ydeevne sammenlignet med det der sidder i de seneste topmobiler fra Huawei. Det åbner samtidig op for en række nye muligheder, der lover rigtig godt for kommende Huawei-mobiler ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det nye chipsæt Kirin 980 leverer 40 procent forbedret ydeevne sammenlignet med det der sidder i de seneste topmobiler fra Huawei. Det åbner samtidig op for en række nye muligheder, der lover rigtig godt for kommende Huawei-mobiler ...

Da Huawei indtog scenen på årets IFA-messe, var der kunstig intelligens og forbedret smartphone-performance på programmet. Producenten kunne løfte sløret for Kirin 980, deres hidtil mest kraftfulde og intelligente chipset.
 
Det nye chipset er skabt med ønsket om at give smartphone-performance et ordentligt løft, forklarer Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark:
 
”Sidste år præsenterede vi Kirin 970, der viste en perlerække af nye muligheder ved kunstig intelligens i en smartphone. Nu kan vi endelig løfte sløret for det nye chipset Kirin 980, der fortsætter udviklingsbølgen inden for kunstig intelligens, ” siger Marie Dam Feldborg.

Kraftfuld processor

Med sin 7nm procesteknologi og plads til 6,9 milliarder transistorer i et område på kun en kvadratcentimeter, kan Kirin 980 levere 40 procent forbedret ydeevne sammenlignet med forgængeren.
 
Derudover er Kirin 980 det første chipset med kerner baseret på Cortex-A76, der er 75 procent mere kraftfulde end den tidligere generation.

Opgraderet opbygning

Den nye Kirin 980 chipset er 8-kernet og består af to high-performance Cortex-A76-kerner, to high-efficiency Cortex-A76-kerner og to extreme efficiency Cortex-A55-kerner.
 
For at få det meste ud af denne konfiguration har Huawei udviklet et Kirin CPU undersystem med en Flex-Scheduling-teknologi, der sørger for at aktivere de rigtige kerner på de rigtige tidspunkter.
 
Det betyder, at Kirin 980 hurtigt og effektivt kan håndtere store mængder data, som helt konkret resulterer i hurtigere apps, bedre multitasking og en general mere gnidningsfri oplevelse.
 
Den nye chip kan genkende op til 4.600 billeder i minuttet.

Knivskarp grafik

De senere år er grafikken i mobilspil blevet mere sofistikeret. Det er der taget højde for i den nye Kirin 980, som har fået integreret en Mali-G67 GPU, der giver 46 procent bedre grafik med et langt mindre strømforbrug end tidligere.
 
For at give den bedste spiloplevelse indeholder Mali-G76 også en teknologi, som benytter kunstig intelligens til at trække på de relevante ressourcer, når der spilles spil.

Flottere fotos

Fotooplevelsen skal ligeledes få et væsentligt løft, takket være en fjerdegenerations ISP (Image Signal
Processor) i systemet. Udover at øge datagennemløbet med 46 procent sammenlignet med den tidligere model, så forbedrer ISP’en også konfigurationerne for multikameraer. ISP’en introducerer blandt andet en ny HDR-teknologi, der gengiver farver med højere kontrast, så objekter bliver bedre fremhævet.
 
Ved præsentationen af den nye processor fik vi et par billedeksempler, og de var ret overbevisende.
 
Samtidig er den nye chip udstyret med multipass-støjreduktion, der kan fjerne elementer fra et foto uden at gå på kompromis med detaljegraden. En anden afgørende feature ved den nye ISP er en opgraderet bevægelsessensor, som gør det nemmere at tage billeder af ting i bevægelse. Faktisk kan ISP’en genkende elementer i bevægelse med 97,4 procents sikkerhed.

Bedre forbindelse

For at levere den bedste forbindelse til brugere af et Kirin 980-drevet device, har Huawei integreret verdens første modem, som understøtter LTE Cat.21 med en maksimal download-hastighed på 1.4 Gbps.
 
Huawei fortalte ikke konkret hvornår den nye processor vil blive implementeret i en smartphone, men vi må forvente at det sker med Mate 20 Pro, som bliver præsenteret d. 16. oktober.
 
Der er endnu ingen officielle deltaljer ude om Mate 20 Pro, men det faktum at Huawei fremviser nye trådløse opladere på deres stand, kan måske give et hint om i det mindste en af de opgraderinger vi kan forvente i den nye smartphone.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere