Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kinesiske brands overtager den globale scene

Antallet af varemærkeansøgninger i USA, foretaget af kinesiske mærker, er steget med 800 % siden 2014. Det viser en ny undersøgelse, som er blevet offentliggjort i dag. Det stigende antal kinesiske varemærkeansøgninger er ifølge eksperter en stærk indikator på øget økonomisk aktivitet i landet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kina er godt på vej til at overhale USA som verdens førende nation inden for varemærkeansøgninger i udlandet, og ifølge nye tal vil Kina overhale USA i 2020. Alene i løbet af de sidste to år er antallet af kinesiske varemærkeansøgninger i udlandet fordoblet, og kinesiske ansøgere indgav næsten 120.000 udenlandske varemærkeansøgninger i 2017.

USA er nu det største marked for kinesiske brands

Antallet af amerikanske varemærkeansøgninger foretaget af kinesiske brands er steget med 800 % siden 2014. Af de 120.000 udenlandske varemærkeansøgninger, kinesiske brands foretog i 2017, blev der indgivet mere end 50.000 ansøgninger alene i USA. Det svarer til omkring 10 % af alle ansøgninger til amerikanske varemærkeregistre på et år, hvilket tyder på, at USA udgør det største marked for kinesiske brands – og dermed har Kinas nære naboer fået hård konkurrence.

”Udviklingen i varemærkeansøgninger er en stærk indikator på øget økonomisk aktivitet, og det er den kinesiske udvikling et godt eksempel på. Ser vi på ansøgervolumen i Kina viser vores rapport, at kinesiske brands på bare fire år er sprunget fra at være nummer 10 i verden til at ligge som nummer to. De mange varemærkeansøgninger afslører eller forudsiger endda fremtiden for regional eller global handel. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil kinesiske mærker sandsynligvis kunne udfordre amerikanske mærker og overtage den globale føring i antal varemærkeansøgninger i nær fremtid,” siger Jeff Roy, President hos CompuMark.

Den nye rapport fra CompuMark, som er førende inden for varemærkebeskyttelse, afdækker også, hvor i verden kinesiske brands ansøger henne, hvor i Kina ansøgerne er fra, og hvilke kinesiske industrier, der støtter væksten af globale varemærker.

Kinas varemærkeregister er verdens største

Samtidig fortsætter det kinesiske varemærkeregister med at vokse eksponentielt. Med mere end 1,4 milliarder forbrugere flokkes internationale brands om at registrere deres varemærker på det kinesiske marked. Konsekvensen heraf er, at Kinas indenlandske varemærkeregister er blevet det største i verden og alene i 2017 blev mere end fem millioner nye varemærkeansøgninger optaget i Kinas varemærkeregister.

Globalt set var 60 % af alle varemærkeansøgninger i 2017 rettet mod Kinas register, og på en uge i september 2017 blev der indsendt flere ansøgninger, end der samlet set blev indsendt til EU-registret i hele 2016. Og den kinesiske andel fortsætter med at vokse.

"Med verdens største marked og en befolkning med voksende købekraft, har Kina tiltrukket mange globale brands. Men vores undersøgelse viser også, at kinesiske varemærkeansøgere har en væsentlig indflydelse på verdens varemærkeregistre. Varemærkeregistre uden for Kina - især i USA og Europa - ser kinesiske ansøgere spille en langt større rolle på deres markeder," siger Rob Davey, Senior Director hos CompuMark.

Om rapporten

Rapporten Chinese Brands Go Global er udarbejdet af CompuMarks team på baggrund af tal fra SAEGIS®, som er verdens største varemærkedatabase, der analyserer 62,6 millioner aktive varemærker på tværs af 186 varemærkeregistre i mere end 200 lande. Undersøgelsen tager udgangspunkt i både indenlandske og udenlandske varemærkeansøgninger af kinesiske mærker foretaget fra 2014 til 2017.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere