Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Philips udvider OLED-sortimentet

Philips TV går ind for OLED som den foretrukne teknologi i topmodellerne. Og det bekræftes i 2018-sortimentet, hvor der kommer flere nye modeller i både 55” og 65”. Alle modeller kombinerer den nyeste OLED-teknologi med Philips’s P5 Perfect Picture-processor og baggrunds-belysningen Ambilight på tre sider.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Philips’ første år med OLED har været særdeles succesrigt: 55” modellen 9002 har vundet flere end 20 europæiske priser. I 2018-sortimentet kommer Philips med både OLED 973 og OLED 873, der er ude på det danske marked inden for de nærmeste par uger

OLED 803 med minimalistisk design kommer på markedet til sommer.

Alle modeller er UHD Premium og har HDR Perfect. Den tresidede Ambilight nærmest smelter sammen med den kantløse OLED-skærm. Der er også Android TV styret af en Quad Core-processor, så brugerne har adgang til alle TV-app’erne, tjenester og indhold fra både Google Play Store og Philips’ eget app-galleri.

P5-processoren har den fornødne kraft til elegant at håndtere de store mængder data, som UHD/4K-indhold kræver. Den kan også forbedre billedkvaliteten på knap så godt indhold, ligesom kontrasten, farvegengivelsen og bevægelsesskarpheden får et kvalitetsløft. Alle de nye Philips Android TV er forberedt for Google Assistant, mens 6000-serien i midtersegmentet vil benytte den helt nye Philips Saphi Smart TV-platform. Og alle de nye Ambilight-modeller vil have den unikke Ambilight-baggrundsbelysning på tre sider. 

Ny topmodel

Flagskibet er OLED 973. Det 65" store tv blev vist for første gang på IFA i efteråret er flagskibet i Philips’ 2018-sortiment. Det har modtaget en Red Dot Award for designet, der bl.a. benytter glas, aluminium og stofbeklædning af højtalerne fra det danske firma Kvadrat.

TV’et er kompakt på en elegant måde, der følger OLED-panelet. I foden er indbygget et 6.1-lydsystem på 60 watt. Det har seks fremadrettede højtalere og fire bagvendte Triple Ring-højtalere. 

65” OLED 973 har Android Smart TV og en avanceret fjernbetjening med et QWERTY-tastatur, og du kan betjene fjernbetjeningen med swipe-bevægelser eller talegenkendelse.

Tv'et på markedet indenfor de næste uger.

Philips Oled. Philips OLED 973.

Flere tommer

OLED 873 er efterfølgeren til 55POS9002. Skærmen måler 65" og kombinerer P5-billedprocessoren med Ambilight på tre sider.

TV’et opfylder kravene for UHD Premium og Philips’ egen krævende HDR Perfect-standard – begge kan håndtere indhold i HDR10 og HLG.

OLED 873 har også Android TV.   

Philips OLED 873. Philips OLED 873.

To mellemklasse-modeller

OLED 803 støder til sortimentet til sommer i både 55” og 65”. Kombinationen af 900 Nit peak light output og P5-processoren gør at TV’erne opfylder både UHD Premium og Philips’ HDR Perfect-standard.

De har Android TV  med en ultrahurtig quad core-processor og 16 GB indbygget hukommelse, som kan udvides. Det er også forsynet med en indbygget Google Assistant, så det er forberedt til fuld talestyring.

Designet er minimalistisk og der er Ambilight på tre sider.

Philips OLED 803. Philips OLED 803.

Nye LED-TV'er i flere størrelser

Philips TV præsenterer også en håndfuld nye LED-TV, som alle – på nær 6503 - har 4K/UDH og tresidet Ambilight. 

8503-serien kommer i 49”, 55” og 65” med et synligt lydsystem. 8303-serienkommer i 49”, 55”, 65” og 75” med NanoLed-teknologi og HDR+. 7803 kommer i 49”, 55”, 65” og 75”, mens 7303-serien kommer i 43”, 50”, 55” og 65”– de to sidstnævnte serier understøtter HDR+. Alle TV’ene har Android TV og  Philips’ P5-billedprocessor – bortset fra 6503-serien, som benytter det nye Saphi Smart TV-system og Pixel Precise Ultra-billedprocessoren. Serien kommer i 43”, 50”, 55” og 65”.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere