Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

7 stærke råd før du køber en kostbar bærbar

Med et budget på op til 10.000 kroner har du lov at stille høje krav til din næste bærbare computer. Her er de vigtigste ting, du bør vide, før du køber.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Så meget må den veje
Du bliver glad for en let computer, hvis du ofte skal have den med på rejse, job eller studie. Selv i den dyrere ende af markedet kan man stille krav om lav vægt. En kvalitetscomputer bør ikke veje over 1,5 kilo, og en god skærmstørrelse er 13,3” – det er et fornuftigt kompromis mellem størrelse og transportegnethed.

Læs også: Stortest: Bærbare pc’er med masser af kubik

2 Hybrid eller ej
Med en hybrid computer kan du vælge, om den skal betjenes som en traditionel pc eller anvendes som tablet. Tidligere betalte du meget for den ekstra funktionalitet, og computeren blev tung og uhåndterlig. Det er ikke i samme grad tilfældet i dag. I prisklassen omkring 10.000 kroner kan du få disse såkaldte 2 i 1-modeller til samme pris som for en god, traditionel bærbar. Værd at overveje …

3 Skærmopløsning
En full HD-skærmopløsning er for de fleste pc-brugere fuldt tilstrækkelig på en 13-14”-skærm. Du kan få endnu højere opløsning, men det har du mest glæde af, hvis du redigerer billeder, grafik eller video.

4 Mange timer uden stikkontakt
Hvis du rejser med din bærbare computer, skal den klare sig længe på batteriet. En opgivet batteritid på 10 timer er minimum. Så vil du kunne gennemføre en normal arbejdsdag på 7-8 timer uden problemer. I langt de fleste tilfælde er producenterne nemlig ret optimistiske i deres oplysninger og vælger at se bort fra de mest belastende former for brug, for eksempel internetsurfing.

5 Luksus er lig med ssd
Med en luksus-computer følger de kvikke ssd-harddiske, og sådan en skal man bare have. Ssd’en er lynhurtig, men desværre har den ikke helt samme høje kapacitet som en traditionel harddisk. Så sørg for at få en pc med størst mulig harddisk, eller hav en ekstra ekstern disk med. En lagerplads i skyen er også et godt alternativ.

6 Kompatibel med dock
Skal en kvalitetsbærbar også bruges hjemme med skærm og eksternt tastatur og mus – eller på jobbet – kan det være en fordel at finde en maskine, der kan placeres i en dock.

I jobsammenhæng handler computervalget ikke kun om ydelse, men også om at sende det rigtige signal til kunder eller leverandører – med en bærbar af høj kaliber. I jobsammenhæng handler computervalget ikke kun om ydelse, men også om at sende det rigtige signal til kunder eller leverandører – med en bærbar af høj kaliber.


7 8 GB ram, tak!
Når du arbejder med flere samtidige programmer, sætter du pris på at have en brugerhukommelse på mindst 8 GB. Du kan opgradere efter købet, men det er næsten altid billigst at købe en pc med rette mængde arbejdshukommelse med det samme.