Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nye Philips-tv'er har indbyggede projektorer

AmbiLux-TV'erne fra Philips projicerer billedet op bag skærmen, så seeren får en udvidet oplevelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

TV'er fra Philips udmærker sig blandt andet ved den særlige Ambilight-teknologi, som sender lys op på væggen bag TV'et, der matcher skærmbilledets farver. Den giver en ekstra dimension til oplevelsen.

Nu har Philips forbedret konceptet yderligere, således at det ikke bare er lys, men også billeder, der skydes op på væggen. Ved den igangværende IFA-messe i Berlin præsenterede Philips de nye TV'er i 8000-serien.

AmbiLux-TV'erne er forsynet med ni små pico-projektorer, som projicerer skærmens billede op på væggen rundt om fjernsynet. Således skabes en mere glidende overgang mellem fjernsynets billede og farverne på baggrunden.

Lad lyden farvelægge rummet

De nye TV'er har en Ambilight Music-indstilling, som skaber en farvet glorie af lys, der følger og reagerer på dynamikken i musik, som spilles via fjernsynet - uanset om det er fra en streamingtjeneste som Spotify, fra et USB-stik eller en musikkanal.

Du kan vælge forudindstillede farvetemaer eller vælge en "tilfældig" festindstilling. Supplerer du med de intelligente Philips Hue-lamper bliver hele rummet farvelagt.

Slankt design

Trods de ni projektorer og stor processorkraft, er det lykkedes at designe de nye TV'er i slankt format. Den tynde ramme sørger for en glidende overgang mellem skærmens billede og Ambilights baggrundsmotiv, og sammen med foden i krom, giver det TV’et et let svævende udseende.

Høj billedkvalitet

Philips AmbiLux har UHD-opløsning og indbygget Ultra Resolution-opskaleringsteknologi som gør, at billedet - uanset den originale kilde - vises med samme detaljerigdom og skarphed, som ægte UHD-materiale.

Processorteknologien Perfect Pixel Ultra HD justerer og forbedrer alt indhold, så skarphed, dybde, kontrast, og bevægelser bliver detaljerede og flydende.

Android indbygget

Philips AmbiLux TV er forsynet med Android TV, som giver adgang til TV-orienterede Apps, tjenester og indhold i Google Play Store, samt understøttelse af øvrigt indhold i Philips Smart TV.

Quad Core-processorer og en avanceret fjernbetjening med QWERTY-tastatur, swipe-funktion og talegenkendelse er med til at gøre det nemt og hurtigt at betjene TV'et.

De nye TV'er i 8000-serien forventes at lande i butikkerne i starten af 2016, måske endda allerede i slutningen af dette år. Priserne er endnu ikke fastsat.

Se en præsentation af AmbiLux i denne video:

[embed]https://www.youtube.com/watch?v=o9l6RkYPUvE[/embed]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere