Parken: Ingen usikkerhed om E-billetter

Der er ingen grund til uro. På trods af konkurs i selskabet, der kontrollerer 45 procent af aktierne i Parkens billetbureau E-billetter, er der ingen usikkerhed om billetbureauets drift og fortsættelse, melder Parkens direktør, Jørgen Glistrup. Han vil ikke udelukke, at Parken køber hele billet-bureauet.

Konkursen i Investeringsselskabet af 2004, der kontrollerer 45 procent af aktierne i E-billetter, får ingen indflydelse på billetbureauets fortsatte drift.

Det er meldingen fra E-billetters hovedaktionær, Parken Sport & Entertainment.

- Vi bakker vores selskab op, som vi alle dage har gjort, og det fortsætter vi med at gøre. Og vi fortsætter med at udvikle E-billetter. som vi hele tiden har gjort, siger Jørgen Glistrup, administrerende direktør i Parken og formand i E-billetter.

Med 55 procent af aktierne i den ene hånd er det Parken, der sidder med styrepinden i den anden hånd og bestemmer retningen for selskabet.

Kurator i konkursboet og advokat for Amagerbanken, advokat Henrik Sjørslev fra advokatfirmaet Nordia, sagde torsdag til Computerworld Online, at aktieposten i konkursboet er til salg, men at der ikke ville blive tale om noget paniksalg.

Ingen panik

Konkursboet kan tværtimod se mulige fordele i, at holde på aktierne og se E-billetter modne forretningen. Den udmelding hilser Jørgen Glistrup velkommen.

- Alle har god tid, for det her er noget, vi udvikler stille og roligt på den lange bane. Vi sidder ikke i panik overhovedet. Tværtimod vokser E-billetter, og det går rigtig godt, siger Jørgen Glistrup.

Ifølge Parkens direktør vil selskabet drøfte et eventuelt tilbud om køb af aktieposten, hvis Amagerbanken skulle komme med et sådant.

Men det bliver i givet fald med Amagerbanken og ikke med journalister, understreger Jørgen Glistrup.

Investeringsselskabet af 2004, tidligere 4 JBJ Invest ejer via et par mellemliggende, 100 procent ejede datterselskaber de 45 procent i billetbureauet.

Selskabet er imidlertid gået konkurs i januar på foranledning af Amagerbanken, der gør krav på 20 millioner kroner.

Både Jørgen Glistrup og E-billetters administrerende direktør, Peter Østergaard - søn af Parkens nok så kendt Don Ø. - har forventninger om positivt resultat for selskabet i regnskabet sommeren 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere