Cybercity i aftale om 162.000 el-kunder

Inden for fem til syv år vil 162.000 midtjyske el-kunder få tilbudt én samlet pakke med internet, tv og telefoni. Cybercity skal som eneleverandør stå for telefonien, der vil blive solgt i en indpakning med Energimidts navn på etiketten. Elselskabet forventer at erobre en tredjedel af husstandene.

Cybercity har sikret sig kontrakten på levering af telefoni til elselskabet Energimidts satsning på fiberbredbånd til elselskabets 162.000 midtjyske el-kunder.

Energimidt vil fra april måned tilbyde én samlet fiberløsning, hvor der er samlet internetadgang, telefoni og tv i samme pakke.

Aftalen er Cybercitys anden aftale om levering af telefoni til el-selskaber. Den første indgik udbyderen af bredbåndstjenester sidste år med sjællandske Nesa.

Løsningen, som Energimidt har valgt, adskiller sig dog fra Nesa's løsning.

Mens Nesa har valgt en såkaldt åben løsning, hvor el-selskabet tilbyder internetadgang til én pris og derefter tilkøb af forskellige tjenester, som telefoni og tv, fra flere leverandører, samler Energimidt det hele i én pakke.

- Energimidt køber et mere råt produkt, som de pakker ind i deres eget brand og videresælger til slutkunderne til en pris, som elselskabet selv fastsætter, siger udviklingsdirektør Jesper Hansen fra Cybercity.

Energimidt skal selv markedsføre, sende regninger ud og servicere kunderne.

Konkurrence intet problem

Cybercitys største forretning er ellers selv at levere bredbånds-løsninger baseret på DSL-teknologi, hvor Cybercity i dag har cirka 80.000 kunder.

At selskabet også går ind som underleverandør af tjenester til en udbyder af en konkurrerende bredbånds-teknologi ser Jesper Hansen dog ikke som noget problem.

- Vi udvikler bredbåndstjenester, og det er interessant både at levere dem til DSL-løsninger og fiberbaserede løsninger. Det er et vækstmarked, og der er masser af bredbånd at tage af, siger Jesper Hansen.

Han peger på, at der vil være situationer, hvor Cybercity vil miste ADSL-kunder til fordel for el-selskabernes fiber. Men tabet af enkelte kunder på bredbånd giver til gengæld nye kunder i telefoni-afdelingen.

Cybercity begyndte i tredje kvartal med at levere telefoni til selskabets egne dsl-kunder.

Efter en stille begyndelse har en massiv kampagne i januar sat gang i bestillingerne, så der for tiden kommer melem 500 og 1.000 nye kunder i butikken om ugen, oplyser Jesper Hansen.

Foreløbig har 5.000 meldt sig til, og direktøren forventer, at Cybercity når op på 25.000 kunder i løbet af i år.

Pakke til 649 kroner

El-kunderne vil som standard få tilbudt en to megabit internetforbindelse, 17 tv- og 30 radiokanaler samt telefoni til en samlet pris på 649 kroner.

- Har man i forvejen alle tre produkter, internet, tv og telefoni, vil det kunne betale sig at skifte, vurderer bredbåndschef Martin Romvig fra Energimidt

Har man derimod kun et eller to produkter vil det ifølge bredbåndschefen blive en større omkostning. Til gengæld bliver der flere tjenester til rådighed.

Telefonopkald bliver gratis i fritiden for opkald til fastnettet. Opkald i almindelig arbejdstid, til udlandet og til mobiltelefoner vil blive afregnet til "almindelige TDC-takster".

Der vil blive mulighed for opgradering til mere båndbredde og større tv-pakke for et tillæg i prisen.

Bredbåndschefen forventer, at Energimidt vil nå ud med kabler og tilbud til samtlige af elselskabets 162.000 kunder i løbet af fem til syv år. Og at godt 30 procent af kunderne vil vælge at få bredbåndsforbindelsen tilføjet el-regningen.

Ifølge Martin Romvig er aftalen på plads med leverandør af tv-pakke. Navnet vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere