Netudvikler sætter turbo på vækst

Stifterne bag den danske Napatech er klar med sit ny-udviklede netværks-produkt og vil nu erobre verdensmarkedet. Nu træder stifterne i baggrunden. Fremover skal to nye direktører, begge med veltrænet muskulatur inden for ledelse, produktion og salg, styre skuden.

Stifterne bag iværksættervirksomheden Napatech, dansk udvikler af netværkudstyr, går uden om iværksætterfælden og henter erfarne folk til at køre virksomheden videre fra front i virksomhedens næste fase.

Napatech har ansat Henrik Brill Jensen som ny administrerende direktør for Napatech i Danmark og amerikaneren Greg Roberts som administrerende direktør for selskabets fremskudte forpost, datterselskabet i Silicon Valley.

- Vi er kommet ind i en ny fase, hvor vi skal være mere operationelle. Indtil videre har vi været en virksomhed, der har skullet udvikle nogle produkter. Nu skal vi gøre klar til at producere i lidt større mængder, kunne sælge og supportere, siger stifter Jens Christophersen.

Jens Christophersen udgør den ene halvdel af selskabets to stiftere. Napatech blev stiftet i 2003 og hentede sidste år 15 millioner kroner i venture-kapital fra Northzone Ventures og DTU Innovation.

Henrik Brill Jensen har ifølge Jens Christophersen den erfaring, der kan føre Napatech fra fasen som udviklingsselskab til egentligt produktionsselskab.

- Han bidrager i høj grad med ledelseserfaring og har prøvet meget af det før, og vi skal være klar til at kunne håndtere det salg, som vi forventer kommer nu, siger Jens Christopersen.

Henrik Brill Jensen har erfaring som leder for produktions- og udviklingsafdelinger hos Danish Wireless Design, og Flextronics.

Han overtager sædet som administrerende direktør fra stifter Jens Christophersen, der fremover forstat vil have fokus på udvikling af nye produkter.

Fisker direktør fra konkurrent

Forventningerne til gang i salget har Jens Christophersen blandt andet på baggrund af ansættelsen af amerikaneren Greg Roberts som administrerende direktør for kontoret i Silicon Valley.

Greg Roberts kommer fra et konkurrerende firma og har solgt til en håndfuld af de kunder, som Napatech også er interesserede i.

- Det er lidt af et lykketræf, at vi er stødt ind i ham. Han sidder med et netværk lige ind i de firmaer, som vi gerne vil ind i, siger Jens Christophersen.

Bag det såkaldte lykketræf står Napatechs anden stifter, Thomas Jørgensen, sidste år tog til USA for at etablere selskabets salgskontor i Sillicon Valley.

Også stifter Thomas Jørgensen træder dermed et trin ned af stigen i den formelle organisation. Han fortsætter med en aktiv rolle i salg af produktet.

Salgskontoret er placeret i Silicon Valley af den simple grund, at 75 procent af verdensmarkedet ligger i USA og størstedelen har afdeling i Sillicon Valley.

Napatechs produkt er en såkaldt 'Traffic Analyzer NIC', eller på dansk kort og godt en netværksadapter.

Netværksadapteren benyttes til at indsamle information om netværkstrafik i den hastighed, som trafikken foregår ude på nettet

For eksempel kan netværksadapteren bygges ind i et analyseværktøj til analyse af kvaliteten af ip-telefoni, hvor data om ip-telefonien uskilles fra al anden strøm af data, internetsider, musikfiler og meget andet, mens dataene strømmer gennem nettet.

Napatech sælger sin teknologi til andre selskaber, der bygger et færdigt produkt, hvor netværksadapteren indgår som delkomponent.

I målgruppen for Napatechs netværksadapter er der ifølge Jens Christophersen godt 50 virksomheder på verdensplan.

- Det er et rimeligt antal, men på den anden side er det overskueligt, Vi har dem på en liste og kan tage dem fra en ende af. Konkurrence er der ikke meget af på markedet, siger Jens Christophersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere