Er du udvikler og arbejder med .Net, bør du straks migrere væk fra .Net Core 3.1.
Sådan lyder den klare besked fra Microsoft, som peger på, at man ikke har mange dage til at droppe programmet.
Årsagen er, at .Net Core 3.1 når ‘end of support’ om tre uger - nemlig 13. december.
‘End of support’ betyder, at Microsoft afslutter udsendelsen af gratis sikkerheds-opdateringer til løsningen, som altså dermed formelt sendes på pension.
“Anvender du .Net Core 3.1 (LTS) så migrer til .Net 6 (LTS) eller .Net 7 (LTS) så snart som muligt,” lyder den klare opfordring fra Microsoft.
Opfordringen kommer efter, at Microsoft allerede i sommer begyndte at varsle, at .Net Core 3.1 nærmede sig dødsdagen.
Dengang blev brugerne ‘stærkt opfordret’ til at migrere til .Net 6.
“Efter datoen [13. december, red] vil Microsoft ikke længere udsende service-opdateringer eller teknisk support til .Net Core 3.1,” lød det dengang i denne blogpost
Microsoft har sidenhen lanceret .Net 7, som indeholder en række nyheder og forbederinger.
Microsoft vil inden nytår aflive en række yderligere løsninger, nemlig
- PowerShell 7.0 (retirement).
- Windows Enterprise and Education version 21H1 (end of servicing).
- Windows 10 Home and Pro version 21H1 (end of servicing).
- Windows 10 IoT Enterprise version 21H1 (end of servicing).
- - Azure StorSimple 1200 Serien (end of support).
- Azure StorSimple 8000 serien (end of support).
- StorSimple Data Manager (end of support).