Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Hackerangreb mod DSB lammede togtrafikken i hele landet

DSB oplyser nu, at det var et hackerangreb, der lørdag var årsagen til, at alle toge i landet pludselig stod stille.

Det var et hackerangreb, der i weekenden gjorde, at alle DSB's toge pludselig stod stille.

Det skriver DR.

Lørdag meddelte DSB, at der var opdaget en sikkerhedsbrist i appen 'Den Digitale Rygsæk 2', som leveres af virksomheden Supeo fra Næstved.

På daværende tidspunkt var der ikke indikationer på, at der var tale om et hackerangreb, lød det.

Men efterfølgende blev det bekræftet.

"Vi blev kontaktet af vores underleverandør, der fortalte os, at deres testmiljø var blevet kompromitteret af kriminelle hackere. De kan samtidigt ikke udelukke, at der også er noget uden for testmiljøet," siger sikkerhedschef hos DSB Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen til DR.

Efterfølgende lukkede man systemet ned for at sikre sig, at hackerne ikke har fået adgang til systemer udenfor testmiljøet.

Det medførte, at tusindvis af rejsende pludselig sad i togene, der ikke kom nogle vegne.

Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen, oplyser samtidig til DR, at det viser sig, at hackerne ikke ramte noget uden for testmiljøet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere