Artikel top billede

(Foto: NetIP)

NetIP køber konsulenthus fra Esbjerg: Vil fremtidssikre sig selv med NetIP som ejer

NetIP fortsætter vokseværket og overtager endnu et selskab. Denne gang er det it-konsulenthuset Centex fra Esbjerg, der med sine 12 ansatte bliver en del af netIP-koncernen.

It-konsulenthuset Centex fra Esbjerg kommer nu ind under fanerne hos netIP.

Opkøbet sker efter, at Centex med 12 ansatte selv har henvendt sig til netIP, der har syv afdelinger på tværs af landet og 180 medarbejdere, oplyser netIP i en meddelelse til Computerworld.

Det er Lars Thulin, stifter af Centex, der har truffet beslutningen om at blive en del af en større virksomhed

”Med frasalget ønsker jeg at fremtidssikre, at alle medarbejdere i Centex får endnu bedre forudsætninger for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres it- og netværksløsninger. I dag er det altafgørende som it-virksomhed at kunne håndtere stor kompleksitet og foranderlighed i markedet," siger direktør Lars Thulin i meddelelsen og fortsætter:

"I den sammenhæng er der ingen tvivl om, at netIP har en størrelse i markedet, hvor der er bedre forudsætninger for at imødekomme omskiftelige tider og kundernes forventninger."

Det oplyses ikke, hvad den konkrete pris for overtagelsen af Centex har været.

Med Centex ombord tilføjer netIP sin ottende afdeling, der derved ligger i Esbjerg. Fra netIPs side påpeges det, at Lars Thulins henvendelse rammet på et godt tidspunkt,lyder det.

”Købet af Centex er en god mulighed for at komme rullende fra start i en del af landet, hvor netIP kun har få aktiviteter i forvejen," siger CCO i netIP, Brian Vesterbæk, der tilføjer:

"Vores forretningsstrategi er at vokse organisk, men der er simpelthen et rigtig godt match mellem vores værdier samt måder at drive forretning på gennem åbenhed, tillid, og tryghed. Centex er en sund og stabil virksomhed, og det opnår du kun med hjælp fra dybt motiverende medarbejdere, som vi med stor glæde byder velkommen."

Lars Thulin samt de øvrige 12 medarbejdere, der nu indsluses i koncernen, har alle valgt at tegne medarbejderaktier i netIP, melder selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere