Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
For nylig læste jeg en artikel i Jyllands-Posten om, at amerikanske virksomheder overvåger medarbejdere.
En Harvard-professor citeres for, at ”hvis du arbejder for en virksomhed med over 500 ansatte, så kan du godt være sikker på, at du bliver overvåget”.
Det er åbenbart en hastigt voksende tendens i USA, at virksomheder overvåger deres medarbejdere. Overvågningen har spredt sig med lynets hast under pandemien, og noget af den software, man bruger, er udviklet i Kina, hvor overvågning er langt mere udbredt i det hele taget.
Verdensførende koncerner overvåger ifølge artiklen vidensarbejde på en helt oldnordisk måde.
Overvågningen omfatter medarbejdergrupper som ledere, arkitekter, advokater, marketingchefer, tekstforfattere, terapeuter, finanseksperter og analytikere, og målingen går på deres aktivitet på skærmen.
Måske selve det at være aktiv på tasterne, måske aktivitet på visse programmer og måske i form af at fotografere ansigtet eller ved at tage screenshots med varierende tidsinterval.
Ubegribeligt
Det vil sige, at hvis du tager en god gammeldags fysisk samtale med en medarbejder eller kollega, så risikerer du at bonge negativt ud i overvågningen.
Både i ledelse, analytisk arbejde og kreativt arbejde, ja vel alt muligt komplekst tænkearbejde, er det vanvid at måle på, om vi hamrer i taster eller ej.
Instrumentaliseringen er direkte skadelig for opbygning af kultur, kreativitet og organisatorisk udvikling.
At overføre Amazonsk overvågning af lagerarbejdere til konsulentvirksomheder, advokatkontorer og finansvirksomheder virker i mine øjne tilmed kontraproduktivt.
I en dansk sammenhæng ville det jo heller ikke give mening ude på fabriksgulvet.
Ubegribeligt, at det virkelig skulle være hverdag i banker som Barclays og JP Morgan.
Etiske teknologivalg
Efter min bedste vurdering er vi i Skandinavien og Danmark langt fra at hoppe med på den vogn. Bare fordi man kan gøre det, skal man ikke gøre det.
Teknologien har nu en rækkevidde og nogle konsekvenser, som kræver en nuanceret og balanceret beslutningsproces.
Vi ser det på et område som kunstig intelligens. Her løber den digitale innovation langt hurtigere end reguleringen kan følge med, og derfor må vi anbefale, opfordre til og kræve etisk ansvarlighed. Både hos producenter, brugere og købere.
Som CIO, CTO eller CDO er man tvunget til at tage et værditjek på 360 grader, før man anbefaler eller implementerer ny teknologi.
Derfor ligger der samme sted et ansvar i forhold til at indføre overvågning som udtryk for systematiseret mistillid til medarbejderne.
Der er nærmest garanti for dårlig forrentning af udbetalte lønkroner til højtlønnede og veluddannede vidensarbejdere, hvis du møder dem med mistro.
Hvis virksomheder vil have medarbejdere til at levere nye ideer, gå den ekstra mil eller turde råbe vagt i gevær, hvis noget er helt galt, så kræver det tværtimod et psykologisk sikkert arbejdsmiljø baseret på basal tillid.
Og det er virkelig meget værd.
Den værdibaserede CIO
Lad os for et øjeblik forestille os, at vi indførte denne teknologi i it-funktionen selv.
Der ville gå lige præcis 3 nanosekunder, før medarbejderne lurede, hvad der var i gang, og lynhurtigt ville vi se alskens software producere den ønskede adfærd, så medarbejderne kunne få lov at være i fred.
Også i it-funktionen har vi i sjælden grad brug for medarbejdere, som tænker selv, tager opgaven på sig og arbejder selvstændigt.
Det er uendeligt meget mere værd end at måle dem med en misvisende målestok.
Derfor kan vi ikke bruge den slags mekanistisk mistillids-teknologi, og det ligger i den værdibaserede CIO’s arbejdsfelt at skærme organisationen for den slags vanvid.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.