Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Computere har siden deres spæde fødsel været en forlængelse af den menneskelige hjerne og intellekt.
Siden dag ét har computere, som dengang vejede mange tons, og hvis hukommelse blev målt i enkelte bytes, udregnet, fortolket og formidlet information, som den menneskelige hjerne ikke kapere.
I dag, knap 76 år siden man første gang tændte ENIAC-computeren, fungerer vores computere stadig på samme måde, selv om Moores lov har resulteret i, at vores computere nu er flyttet fra at fylde hele flyhangarer til at kunne være i vores lommer, og at vores computere er meget langt mere intelligente og selveksekverende.
Det betyder også, at data skal håndteres anderledes end tidligere.
Før Big Data og AI, kunstig intelligens, var en ting, blev det meste data gemt i offline-arkiver, hvor kun en smule data var tilgængelig til analyse og håndtering online.
Dette er nu fuldstændig forandret, hvilket har ændret den måde datacentre er opbygget på.
I dag er arkiver ”aktive,” og onlinetilgængelige data læses og skrives på ny hele tiden, hvilket er grundpillen i moderne AI: jo bedre datagrundlag, jo bedre forudsigelser, analyser og viden – og endda i realtid.
Men det betyder også, at data skal være tilgængelig så hurtigt som muligt – og det er her, at elementet helium kommer ind i billedet.
Helium i min harddisk?
Helium er det næstmest tilgængelige stof i universet og det næstletteste, hvilket er grunden til, at det er en fast del af de fleste børnefødselsdage.
Og det er de egenskaber, som gør, at man fører helium ind i harddiske i stedet for almindelig luft.
Det ændrer radikalt egenskaberne ved en mekanisk harddisk og reducerer mængden af turbulens, når harddiskens skiver roterer.
Det betyder nemlig, at harddiske kan få tyndere skiver og dermed en mindre formfaktor og/eller mere kapacitet og et lavere energiniveau: Helt op imod 60 procent i tomgang sammenlignet med en almindelig harddisk.
Men det er ikke alt: Helium kræver ikke den samme nedkøling, så harddiske opererer ved fire-fem grader lavere end almindelige harddiske, hvilket kan reducere driftsomkostningerne yderligere.
De er desuden markant lettere og mere stille, hvilket hjælper til i datacentre, som netop er et ret så larmende sted.
Hvorfor ikke helium for længe siden?
At tilføje helium til en harddisk er ikke bare ligetil – ikke mindst for at sikre, at harddisken er tæt.
De første forsøg med heliumharddiske fandt sted i slutningen af 1990’erne, men det var ikke dengang muligt at skabe en sikker formfaktor uden fuldstændig andre harddiskens form.
En almindelig harddisk har op imod 10 forskellige åbninger, som alle er potentielle lækagepunkter, og det var først, da man udviklede nye designs med færre åbninger og et tyndt metalfolie som ekstra lag beskyttelse, at det lykkedes hermeneutisk at lukke systemet.
Dernæst kom problemet med at samle de forskellige lag. Man overvejede at svejse metallerne sammen, men det ville være umuligt ikke at beskadige de delikate komponenter inde i harddisken.
Derfor valgte man i stedet at kigge mod rummet og benytte laser, ligesom man gør i forbindelse med produktion af visse satellitter.
Næste punkt var så at finde ud af, hvordan man fik data og strøm ind i harddisken uden at lave nye potentielle lækagemuligheder med nye huller.
Man valgte at stjæle teknologi fra køleskabe, hvorved det var muligt at overføre strøm – og data – ind til et hermetisk lukket miljø.
Siden da har teknologien været testet og benyttet af blandt andet CERN og Netflix til at håndtere deres umenneskeligt store mængde data, særligt da det har 50 procent mere capacitet samtidig med at have tre gange lavere energiforbrug.
Mekaniske harddiske kan i dag sammenlignet SSD’er og lignende virke som oldtidsfund, men der udvikles stadig nye og spændende løsninger, som kommer til at agere fundament for vores fælles, AI-styrede fremtid.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.