Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Ny gratis-streaming-tjeneste kommer til landet / Opråb fra 12 danske medier: Hold jer fra Apple Podcast / Amerikansk krypto-mining bruger mere strøm end alle landets hjemme-pc’er

Morgen-briefing: Ny gratis-streaming-tjeneste kommer til landet / Opråb fra 12 danske medier: Hold jer fra Apple Podcast / Amerikansk krypto-mining bruger mere strøm end alle landets hjemme-pc’er

Her er ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld på hvad der ser ud til at blive en regnfuld fredag den 9. september.

Med dagens overblik er morgen-vært Niels de Boissezon.

Ny gratis-streaming-tjeneste kommer til landet

Det bliver gratis at bruge den spritnye streaming-tjeneste Onebas.com, mens der samtidig kæres om musikernes andel og lytternes behov - er løftet fra den nye tjeneste OneBas som lanceres på tværs af Norden.

Tjenesten fungerer som en musiksøgemaskine og har ikke nogen egne databaser. Musikken streames fra nettet – hvis den ellers er tilgængelig.

Herfra vil brugerne kunne lytte til musik og se musikvideoer gratis, mens det til gengæld vil koste en dollar at downloade et album. Af den indtjening vil musikerne få en andel på 70 procent.

”Uanset om kunstneren vælger at uploade musikken via egen konto, eller om den er tilgængelig via andre hjemmesider, modtager kunstneren 70 procent af salget, når et album downloades. Det er også vigtigt at nævne, at tjenesten er 100 procent kunstnervenlig i den forstand, at det er nemt at blokere et album fra at blive downloadet via tjenesten, hvis kunstneren ønsker det,” fortæller Cato Crogh grundlægger og general manager hos OneBas.com.

Opråb fra 12 danske medier: Hold jer fra Apple Podcast

En stribe danske podcast-udgivere appellerer til, at man holder sig fra at bruge Apple egen podcast-app – en app, som i dag er danskerne foretrukne podcast-platform.

Bag advarslen er en kombination af tekniske problemer med platformen og manglende muligheder for feedback til udgiverne.

Problemerne medfører, at episoder ikke kommer frem til lytterne, skriver medierne i en fælles meddelelse fra blandt andet mediet Mediano:

” Vi ved ikke, hvad problemet er, men kan konstatere, at alle vores udgivelser når frem til apples systemer, men også at de ikke når ud til brugerne. Og vi kan konstatere, at det er et problem, der er 100 procent isoleret til Apple Podcast. Vi har efterhånden skabt en del arbejdspladser på at udgive podcast, og dette er forretningskritisk for os,” lyder kritikken.

Amerikansk krypto-mining bruger mere strøm end alle landets hjemme-pc’er

Den amerikanske regerings teknik- og naturvidenskabsorgan, ’Office og Science and Technology Policy’, vurderer i en ny rapport, at de intensive energi-ressourcer, som udvinding af de digitale kryptovalutaer, kan forhindre USA i at indfri sine klimamål.

Ifølge myndigheden forbruger amerikansk krypto-udvinding lige så meget energi som hele landets arsenal af hjemmecomputere samt al residentiel belysning.

Rapporten er udarbejdet på foranledning af præsident Joe Biden som i marts bad myndigheden undersøge fordele og ulemper ved kryptovalutaer.

Det vurderes at kryptovaluta-udvinding alene tegner sig for 0,2 til 0,3 procent af klodens samlede udledning af drivhusgasser og mellem 0,4 og 0,8 procent af de amerikanske udledninger, skriver finansmediet CNBC.

spare

Den udbredte streaming-tjeneste døjer med abonnent-flugt og svigtende indtjening, hvilket får selskabet til at tage sparekniven og skære fra over en bred kam.

Det skriver finansmediet The Wall Street Journal.

Spareøvelserne starter ved kontorpladsen, som svinder ind og går forbi ledelseslaget bonusordninger samtidig med at der satses på billigere junior-medarbejdere og en gennemgang af cloud-computing udgifterne.

Det er samtidig blevet til en fyring af mere end 400 ansatte, i hvad mediet beskriver som en ’omsiggribende sparerunde, der rammer de fleste af virksomhedens aktiviteter og påbyder strengere økonomisk disciplin.