Artikel top billede

(Foto: Jacob Wittorf)

NemID er igen oppe at køre

NemId er igen i fuld drift, skriver Nets efter fem dage med med problemer med login.

Den danske login-tjeneste til alle offentlige hjemmesider i Danmark er i weekenden igen kommet op at køre for alle borgere igen.

"Al drift er OK" melder NemID på sin driftside, men meddelelsen om, at tjenesten atter "kører uden driftsproblemer".

Denne meddelelse blev slået op søndag klokken 17.25.

Klokken 10.58 samme formiddag havde meldingen dog lydt om ustabilitet ved brug af NemID:

"Alle NemID services er igen operationelle bortset fra OCSP servicen. Vi forventer at OCSP servicen er oppe og køre igen i løbet af 27/6."

OCSP står for Online Certificate Status Protocol og er en protokol, der bruges til at opretholde sikkerheden på eksempelvis en server.

En OCSP bruges til at kontrollere, om et digitalt certifikat er gyldigt.

Hvis du som NemID-bruger forsat har problemer med at logge ind på enkelte sider, så er det selve udbyderen, der er problemer med.

Dette kan ske fordi nogen udbydere er koblet på hos Nets, gennem en specifik service som fortsat vil opleve tekniske udfordringer frem til i dag, mandag. Det skriver DR.

Dog oplyser Nets til Computerworld, at alle problemer med disse certifitater også skulle være på plads nu.

NemID, som er den nøglekorts-app du skal bruge til at logge ind med, når du skal på skat.dk, borger.dk og mange andre offentlige hjemmesider, brød sammen tirsdag aften 21. juni.

Dermed har tjenesten været ude af almindelig drift i cirka fem dage fremt til søndag aften. Det er ikke mange lovninger eller informationer, der er blevet givet fra Nets' side gennem den sidste uge.

De eneste oplysninger om nedbruddet, der er kommet fra Nets, er at fejlen skyldes en kombination af serverskifte og "menneskelig fejl".