Microsoft er klar til at sende milliarder af kroner videre til sine ejere.
Selskabet udbetalte for en uge siden 30 milliarder kroner til sine aktionærer i aktieudbytte.
Og allerede nu har Microsoft vedtaget, at udbetalingen af disse milliarder skal følges af endnu en milliard-udbetaling.
Den kommer til at finde sted torsdag 9. juni, hvor Microsoft igen vil sende penge videre i udbytte til sine ejere.
Beløbet bliver det samme, som Microsoft har udbetalt i dividende i en række kvartaler i træk - nemlig 0,62 dollar (knap fire kroner) per aktie.
Microsoft udbetalte i 2021 i alt 110 milliarder kroner i udbytte til sine ejere.
Selskabets aktiekurs er siden Satya Nadella overtog ledelsen for seks år siden steget med næsten 400 procent.
De største institutionelle investorer i Microsoft er kapitalfonden Vanguard Group, der ejer 613,8 millioner aktier (8,18 procent) samt BlackRock, der ejer 507,1 millioner aktier (6,75 procent) og State Street Corp, der ejer 294,4millioner aktier (3,92 procent).
Den største enkeltaktionær er tidligere topchef Steve Ballmer, der ejer omkring 330 millioner aktier i Microsoft.
I alt vil Steve Ballmer til den tid have modtaget omkring 4,6 milliarder kroner i 2021 i udbytte på sine Microsoft-aktier.
Bill Gates ejer omkring 102 millioner aktier svarende til 1,36 procent af den samlede aktiekapital.
Internt i selskabet er de tre største aktionærer topchef Satya Nadella, vicefiormand Brad Smith og global salgsdirektør Jean-Phillipe Courtois.
Satya Nadella solgte i november i fjor halvdelen af sine 1,7 millioner Microsoft-aktier for omkring to milliarder kroner - ikke mindst fordi delstaten Washington - hvori Microsofts hovedkvarter ligger - har indført ny aktie-beskatning.
Brad Smith ejer ifølge Investopedia 0,01 procent af aktiekapitalen svarende til 845,058 aktier, mens Jean-Philippe Courtois ejer 600.510 aktier.