De fleste af os opfatter virkeligheden som noget konkret, vi kan høre, se, mærke eller på anden måde sanse. Eller som vi på baggrund af troværdige nyheder ”ved” er sand.
Men vi mennesker har altid søgt at påvirke virkelighedsopfattelsen med alt fra PR til decideret løgn; for eksempel ved at bortredigere upraktiske revolutionskammerater på fotos.
Og de senere år har virkelighedsopfattelsen fået endnu flere skud for boven med alt fra manipulerede videoer til løgnagtige nyheder, der på få sekunder rejser verden rundt med sociale medier, mens sandheden stadig kæmper med at få støvlerne på.
Men hvad nu hvis hele vores virkelighedsopfattelse er en gigantisk simulation? Hvad hvis vi allerede lever i en kunstig, computergenereret verden – omtrent som i The Matrix?
Det lyder som noget, kun Elon Musk kunne finde på i et syretrip. Men tanken vinder også bredere gehør i techmiljøet, ligesom andre også er begyndt at tage ideerne alvorligt. Det er emnet for den helt nye bog med titlen Reality+: Virtual Worlds and the Problems of Philosophy.
Her argumenterer filosoffen David J. Chalmers for, at vores ”virkelighed” – inklusive os selv og alle, vi kender eller nogensinde har mødt – måske allerede er del af en gigantisk simulation.
Selv vurderer han, at sandsynligheden er ca. 25 procent for, at det er tilfældet. Men at det reelt nok desværre er umuligt at få be- eller afkræftet.
Faktum er dog, at en eller flere virtuelle verdener er på vej med Facebook/Metas udgave som den mest kendte. Og Chalmers mener heller ikke, at et virtuelt liv nødvendigvis vil være et dårligt liv.
Her vil de, der tænker tilbage på det ret primitive Second Life, der oplevede en vis popularitet for ti år siden, måske tænke at et virtuelt liv forekommer ret fattigt.
For hvis det ”rigtige” liv svarer til at stå midt i DR Koncertsalen og høre Beethovens 9. for fuldt skrald, kunne Second Life bedst sammenlignes med at høre symfonien udsat for en forkølet Commodore 64.
Men David J. Chalmers påpeger, at teknologien bevæger sig med så ekstremt hastige skridt, at vi i fremtidens virtuelle verdener vil kunne leve et liv, der opleves som fuldt lige så virkeligt som det, vi lever i dag. Blot uden alle begrænsningerne.
Hele diskussionen rejser dog en lang række praktiske spørgsmål – herunder hvordan fremtidens virtuelle platforme påvirker samfundet og os som mennesker. Men også på det filosofiske niveau bliver det en smule langhåret, og Chalmers gør et forsøg på at rede trådene ud.
I sidste uge skrev The New York Times også en længere artikel om Reality+: Virtual Worlds and the Problems of Philosophy, der absolut er værd at læse, hvis man interesserer sig for emnet.
Titel: Reality+: Virtual Worlds and the Problems of Philosophy / Forfatter: David J. Chalmers