Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Produktion af iPhone 13 markant under det planlagte / Epson investerer 5,8 milliarder kroner i grøn omstilling / 52,5 millioner kroner til projekter til digital dannelse af danske skolebørn

Produktion af iPhone 13 markant under det planlagte. Epson investerer 5,8 milliarder kroner i grøn omstilling. 52,5 millioner kroner til projekter til digital dannelse af danske skolebørn. Investorer overtager 20 procent af Mobilplan. Storbritannien vil udfase 2G og 3G inden 2033.

Velkommen til onsdagens morgen-briefing, der i denne uge er sammensat af Computerworlds morgen-mand, Dan Jensen.

Produktion af iPhone 13 markant under det planlagte

Produktionen af Apples iPhone 13 lå i september og oktober 20 procent under det planlagte niveau, skriver den japanske avis Nikkei.

Årets sidste kvartal er ellers på grund af julesalget typisk det største for hardware-producenterne.

Men Apple er som mange andre alvorligt ramt af den globale mangel på mikrochip, ligesom der ifølge Nikkei har været ‘forstyrrelser’ i selskabets supply chain.

Blandt andet har Kina indført begrænsninger for strømforbruget i Kina, hvor iPhone-telefonerne bliver produceret.

Problemerne har været så alvorlige, at Apple for første gang i mange år har haft fuldt produktionsstop i flere dage i oktober, hvor alle samlebånd stod stille og der derfor ikke blev produceret en eneste iPhone eller iPad.

Epson investerer 5,8 milliarder kroner i grøn omstilling

Printer-virksomheden Epson vil investere 5,8 milliarder kroner i grøn omstilling.

Pengene skal gå til en langvarig omstilling, som skal sikre, at hele selskabet er CO2-negativt og og stoppet helt med at anvende energi og materialer fra undergrunden i 2050.

Dette gælder både olie og - måske mere opsigtsvækkende - metal.

“Fra 2050 vil brugere hverken kunne finde olie eller metal i projektorer og printere fra Epson,” meddeler selskabet.

Allerede fra 2023 skal al drift af Epsons fabrikker være baseret på vedvarende energi, ligesom selskabet fra 2023 vil “opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling [..] og sikre, at alle FN's 17 mål for bæredygtig udvikling omfattes.'

52,5 millioner kroner til projekter til digital dannelse af danske skolebørn

Folkeskolens indsats på digital dannelse af børn og unge får tilført 52,5 millioner kroner.

Pengene skal bruges på tre ting, nemlig:

- Den Digitale Trafikklub, som skal anvendes til at lære børn og unge at begå sig sikkert på internettet.

- Udarbejdelse af undervisningsmateriale til lærere og undervisere.

- Uddannelse af lærere, elever, forældre og undervisere, som skal indgå i såkaldte skolepatruljer for digital færdselsssikkerhed.

”Gode internetvaner er noget, man skal lære, ligesom man lærer god bordskik, at cykle og at regne. Det har vi som voksne et ansvar for at lære vores børn, så internettet bliver et trygt sted at være,” meddeler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Investorer overtager 20 procent af Mobilplan

Peter Haahr Rasmussen (tidligere Intempus) og Simon Heiberg (e-conomic) overtager 20 procent af Mobilplan, der står bag en løsning til fleksibel og individuel opbygning af planlægningssystemer til håndværkere og byggesvirksomheder.

Samtidig indtræder Peter Haarhr Rasmussen som bestyrelsesformand og salgsdirektør i selskabet, der er stiftet af CEO og hovedejer Torben Lajer.

Han har store forventninger til at få de nye folk ombord i ejerkredsen - ikke mindst fordi de har særlig ekspertise i den kommercielle side af forretnings-drift. Selv har han mere teknologisk baggrund.

“Med friske, kloge penge skal vi nu for alvor i gang med at blive endnu mere synlige i markedet og eksekvere på vores salgs- og marketingstrategi,” meddeler Torben Lajer.

Storbritannien vil udfase 2G og 3G inden 2033

Storbritannien vil udfase landets 2G- og 3G-net inden 2033, hvor alle frekvenser i stedet skal kunne anvendes til 5G og til den tid muligvis også 6G.

Sådan lyder en fælles aftale mellem Storbritannien og de fire store britiske telenetværks-selskaber BT, Vodafone, O2 og Three.

BT vil udfase 3G inden for de kommende par år, mens det mere end 25 år gamle 2G-net vil blive udfaset inden 2033.

De britiske myndigheder håber, at fastlæggelsen af en slutdato vil gøre det nemmere for nye udstyrsproducenter at komme ind på markedet, da de vil vide, at de ikke er nødt til at understøtte gamle teknologier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering