Artikel top billede

Bog: Drop klynk, læg brokkeriet på loftet og anlæg en ny attitude

Den medievante hardliner Thomas Rathsack er tilbage på en positiv mission, der skal ændre læserens attitude, så man får mere succes.

Thomas Rathsack har for længst overhalet B.S. Christiansen som landets mest højtprofilerede læderhals.

Mange vil kende ham som den hårde hund, der uddeler genoldige skideballer til håbefulde rekrutter i TV2’s ”Korpset” – eller for en serie af spændingsromaner, hvor hans fortid som udsendt til Afghanistan og Balkan har været en ubetydelig inspiration.

Derudover holder han foredrag, hvor han på kontant vis anmoder publikum om at stramme op, lukke ned for brokkeriet og lade være med hele tiden have så ondt af os selv.

Nu svinger Thomas Rathsack igen krabasken i sin nye bog Attitude - brug din mentale ammunition, der udkommer 8. september på Politikens Forlag. Man behøver dog ikke at frygte at få voksenskældud.

Rathsack er nemlig angiveligt ude på en positiv mission, da her er tale om en selvhjælpsbog, der har til hensigt at give læserne grundlag for lidt mere fremgang og flere gode oplevelser ved ganske enkelt at gå til det hele med et lidt andet udgangspunkt.

For det er budskabet: Hvis vi går til livet med en positiv attitude, vil vi også blive bedre i stand til at håndtere de udfordringer, der kommer i vores retning.

Det lyder ærligt talt en kende banalt. Men Thomas Rathsack er på den anden side en mand, der ved, hvad han taler om, og man skal ikke have oplevet ham på TV ret mange gange – eller hørt hans foredrag om tiden som jægersoldat – før man bliver klar over, at han trækker på solide erfaringer, når han hævder, at den rette attitude kan være den afgørende forskel, når det for alvor brænder på.

Det kan man også læse i bogen, der er fyldt med spændende indsigter, der bygger på de mange oplevelser, han har haft. Både med at måtte arbejde med sine egne tankemønstre og dem hos kolleger og underordnede.

De mange indsigter får dog ikke lov til at stå alene. Som selvhjælpsbog er Attitude - brug din mentale ammunition umiddelbart anvendelig, da den giver læseren råd og øvelser, man kan tage med i hverdagen og dermed komme lidt tættere på en attitude, der hjælper i stedet for at spænde ben, når det strammer til.

Også selvom man ikke står i en krigszone, men bare er midt i en hverdag, hvor projekterne hober sig op, chefen er en nar, toget forsinket, cyklen punkteret og ungerne kaldes hjem fra institutionen med snotnæse.

Titel: Attitude - Brug din mentale ammunition / Forfatter: Thomas Rathsack / Udkommer 8. september




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere