Det fynske CMS-selskab Umbraco går efter en fordobling af medarbejderstaben, efter selskabet fornylig blev købt af den svenske kapitalfond Monterro.
Direktør Kim Sneum Madsen siger til Fyens, at der skal ‘fuld skrue’ på den fortsatte vækst.
Umbracos medarbejderstab er de seneste fem år vokset fra blot 17 ansatte til i dag omkring 100.
Det er målet, at det tal skal være steget til 200 mand om fem år, hvoraf de fleste skal have plads i hjembyen Odense.
Kim Sneum Madsen siger til avisen, at Umbraco har godt gang i forretningen i de nordiske lande og Holland, mens der begynder at være fart på i Storbritannien og USA, mens Australien er under opstart.