Microsoft har opdaget et nyt angreb, som den russiske hackergruppe Nobellium ifølge selskabet står bag.
Den stats-sponsorerede hackergruppe har ifølge Microsoft fået adgang til kundedata under angrebet, der har været i gang i en måneds tid.
Dog meddeler Microsoft, at angrebet ‘i det store og hele ikke har været succesfuldt’ og at ‘størstedelen af målene’ ikke er blevet kompromitteret.
Microsofts Threat Intelligence Center har indtil videre opdaget tre tilfælde, hvor de russiske hackere har fået adgang til kundedata, som angiveligt er blevet anvendt til at angribe de pågældende kunder.
Microsoft betegner angrebs-formerne som ‘password-spray’ og ‘brute-force.’
Ifølge selskabets målinger har Nobellium især sigtet efter at få adgang til kundedata på it-selskaber og offentlige organisationer.
“Aktiviteten har især fokuseret på amerikanske interesser (omkring 45 procent) samt britiske (10 procent) og mindre antal i Tyskland og Canada. I alt har 36 lande været i sigtekornet,” lyder det fra Microsoft.
Til Reutersm meddeler selskabet, at man som Microsoft-kunde bør overveje at skifte brugernavn og mailadresse på kunde-konti samt blokere for adgang for ældre brugernavne.
Du kan læse mere om Nobelium-angrebet i blogpost fra Microsoft.