Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen.
Hvis du læser denne tekst, så er du heldig. Fordi du lever i den mest spændende politiske og teknologiske tid nogensinde.
John le Carré kunne ikke have skrevet det bedre.
Det handler nemlig om de såkaldte low earth orbit (LEO) satellitter. For leder disse os ind i et nyt rum- og våbenkapløb? Er vi som civilisation på vej ind i den ultimative Orwellske æra?
Det skal også handle om teknologiske singulariteter.
For er den hastige udvikling og udbredelse af LEO-teknologien begyndelsen på en teknologisk singularitet? Hvis du ikke har hørt om en teknologisk singularitet, så har jeg tidligere skrevet om emnet her:
”Dengang” i 2019 var min påstand, at vi nåede en teknologisk singularitet, altså en teknologisk udvikling, vi ikke kan overskue konsekvensen af, i 2030.
Vi er godt på vej. Flere lande arbejder nemlig på såkaldte megakonstellationer af low-orbit satellitter.
Mens en almindelig geostationær satellit svæver over 35.000 kilometer ude i rummet, så svæver en low-orbit satellit i 550 kilometers højde.
Og det er ikke uden betydning.
Inden for en kort årrække forøger vi nemlig antallet af mennesker med adgang til internettet fra cirka fire milliarder til cirka otte milliarder.
Men det relevant er, at den, der dominerer i rummet, også er den, der dominerer verdensordenen.
For det er ikke teknologien, der er relevant. Det er derimod hvad den bruges til.
Den giver nemlig adgang til global udbredelse af information. Og har man adgang hele jordens befolkning i vores post-faktuelle verden, så har man også magten.
Propaganda er nemlig vitalt for moderne stater. Eller som Voltaire engang sagde: “De, der får dig til at tro det absurde, kan få dig til at begå det uhyrlige”.
Fredeligt formål
Selvom det oprindelige formål med internettet var at undgå et såkaldt ”single point of failure” i tilfælde af et nukleart angreb, så er det primære formål i dag mere fredeligt.
Det handler om at give alle mennesker adgang til data og kommunikation.
Og det handler selvfølgelig om, at menneskeheden gør fremskridt inden for videnskab, medicin, teknologi, design etc.
Så internettet fungerer som et forsonende element mellem folkeslag, og det er helt fundamentalt for videnøkonomien. Men det handler også stadig om forsvar og overvågning.
Så selv om man har høje idealer, så risikerer de, at blive hældt ud med badevandet.
Udviklet af amerikanerne
Hvis vi går tilbage til GPS-systemet, så er det udviklet af det amerikanske forsvar, og det primære formål var, at det gjorde det muligt for amerikanerne og deres allierede at ramme militære mål overalt på kloden.
USA’s modstandere var ikke interesseret i USA’s kontrol med GPS-systemet.
Derfor blev der lavet alternativer, f.eks det russiske GLONASS, det kinesiske BeiDou og det europæiske Galileo.
Vi er blot gået fra noget mere rudimentært i GPS-teknologien til noget intelligent i LEO-teknologien.
Allerede nu, så er et af low-orbit projekterne – Teslas Starlink – i beta-stadiet.
Således er det allerede muligt at få hastigheder på 50-150 Mb/s med en latency på 20-40 ms. Langt hurtigere end det der kan leveres via kabel mange steder i Danmark.
Starlinks low-orbit megakonstellationer består af 1.737 satelitter, hvoraf de 1.635 rent faktisk fungerer. Starlink forventer at have et fuldt udbygget system med global dækning ultimo 2027.
Og ultimo 2027 virker ikke urealistisk.
SpaceX sender nemlig 60 satellitter i kredsløb cirka 14. dag med Falcon9-raketten.
Når SpaceX begynder at anvende Falcon Heavy-raketten, så kan der opsendes 250 satellitter ad gangen. Samtidig arbejder SpaceX på Starship-raketten, der kan opsende 400 satellitter på en gang.
Her kommer den teknologiske singularitet ind.
For kan nogen overskue konsekvensen af, at antallet af internetbrugere fordobles på få år? Og når man er ny bruger på nettet, skal man så blot acceptere vilkårene for at komme på internettet?
Det har altid været min opfattelse, at internettet er en bred refleksion af samfundet og verden generelt.
Tager jeg de positive briller på, så kan jeg forestille mig, at når resten af verdens hjerner får adgang til internettet, så stiger innovationen og informationsniveauet. Og dermed stiger levestandarden.
Tager jeg derimod de negative briller på, så kan jeg forestille mig, at den allerede nu kraftigt stigende cyberkriminalitet, stiger eksponentielt.
Og jeg kan også forestille mig, at vi kommer til leve i en verden, hvor overvågningen er meget stor, og dermed er meget lidt overladt til tilfældigheder.
Kritikere – hovedsageligt astronomer - har peget på, at udsynet til nattehimlen bliver forstyrret af de mange satellitter. Og det er også rigtigt.
Manglende udsyn
Starlink har forsøgt at løse problemet ved simpelthen at male deres satellitter mørke (Starlink kalder det DarkSats).
Det manglende udsyn udløser et problem, hvis en asteroide har kurs mod jorden.
Det sker med garanti om nogle milliarder år, og når det sker, så er vi alligevel prisgivet.
At kunne forudse dette er egentlig bare at sætte en dato på, hvornår jorden bliver udslettet. At vi bliver udslettet en skønne dag er slet ikke til diskussion.
Vi kommer også til fylde himlen med devices.
Og det skal lægges til den i forvejen massive mængde af rumskrot, der ligger i kredsløb over vores hoveder. Men det er et spørgsmål om prioritering.
Skal jeg vægte fire milliarder ekstra mennesker på internettet mod udsynet til nattehimlen, så vinder de fire milliarder mennesker. Klart.
Hvis man har set kabelføring i både den 1., 2. og 3. verden, så ved du allerede, at det ikke er æstetikken, men derimod funktionaliteten det handler om.
En anden meget spændende dimension, er hele det juridiske aspekt.
For kigger man på den nuværende ejendomsret, så melder spørgsmålet sig, om man så også ejer sin undergrund og endnu vigtigere, ejer man luftrummet over ens hoved?
Hvis du gerne vil undersøge emnet nærmere, så kan jeg anbefale Space Law på WikiPedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Space_law
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på ”United States Space Force”.
Det forholder sig nemlig sådan, at et lands leder ikke nødvendigvis selv udtænker sikkerhedsmæssige strategiske træk.
Derfor er jeg sikker på, at da Donald Trump præsenterede ”United States Space Force”, så var det ikke hans egen opfindelse.
Men jeg må erkende, at det var en fremsynet beslutning. Herredømmet i rummet er af geostrategisk betydning for mange lande og her var USA de første til at anerkende dette.
Bliver man totalt paranoid og er i hendes majestæts hemmelige tjeneste, så kan man undre sig over, at de fleste LEO-aktører er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Og så er de også blandt verdens største producenter af våben.
Formentlig er det paranoia.
Et af vores danske erhvervsikoner kaldte det ”rettidig omhu”. Spejderne kalder det for at ”være beredt”. Jeg siger bare ”tag ikke en kniv med til en pistolduel”.
Ikke i it-verdenen. Ikke generelt. Og slet ikke i geopolitik.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
Kilder
Starlink: https://www.starlink.com/
Starlink Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Starlink
SpaceX: https://www.spacex.com/
Technological singularity: https://en.wikipedia.org/wiki/Technological_singularity
Geopolitics: https://en.wikipedia.org/wiki/Geopolitics
Geostrategy: https://en.wikipedia.org/wiki/Geostrategy