Microsoft nyeste test-version af Windows 10 bliver den sidste, som vi får at se i flere uger.
Det oplyser selskabet selv i en tilføjelse til offentliggørelsen af seneste Windows Insider Preview, kaldet ’Build 21390’.
De ugentlige opdateringer, som typisk sendes ud i udvikler-rettede ’Dev’ kanal, vil udeblive i nogle uger, i et storstilet forsøg med at sende kumulative overhalinger oveni hinanden.
”Vi er i færd med at teste vores servicerings-pipeline for kumulerede opdateringer,” lyder det fra Microsoft, som forklarer:
”Vi har behov at afprøve proceduren for flere kumulerede opdateringer oveni hinanden. Som følge af det, vil vi over de kommende uger fokusere på at frigive flere ’Cumulative Updates’ oveni Build 21390.”
En generalprøve?
De flere ugerd pause i opdateringerne kommer i ugerne op til offentliggørelsen af det, Microsoft kalder ’årtiets Windows-opdatering’.
Microsoft har allerede nu inviteret til et dedikeret event 24. juni, hvor det der givetvis vil være ’Windows 11’ vil se dagens lys.