Meget tyder på at manglen på PlayStation 5-konsoller kommer til at føles endnu tydeligere, når Insomniac Games om kort tid står klar til at sende deres næste store eventyr afsted.
Den succesfulde udvikler der for en tid virkede til at have mistet en smule af den kreativitet der i sin tid havde defineret deres mange hits, fandt for alvor vejen frem igen med deres afsindigt succesfulde Spider-Man spil. Derfor er det også ekstra interessant at udvikleren med denne selvtillid nu går tilbage til deres måske mest kendte serie, der netop har manglet et skud fornyelse og originalitet.
Presset på udvikleren er dog endnu større, for Rift Apart vil også være den store udgivelse der for en stund skal vise det brede publikum hvad de helt præcist går glip af ved ikke at eje en PlayStation 5.
At bedømme ud fra hvad der blevet vist fra spillet indtil videre, virker alt dog til at være på plads til at vaskeægte hit. Komplet overdådig grafik der ser ud til at for alvor at komme til at skubbe til hvad man kan forvente fra et moderne konsolspil, varieret og actionfyldt gameplay med et væld af forskellige våben, og en historie der synes at stikke dybere end i serien tidligere kapitler ser ud til at være hvad der bliver budt på.
Samtidigt må man også forvente at eventyret kommet til at vise konsollens unikke egenskaber, og eksempelvist er det allerede blevet varslet hvordan de mange våben hver vil mærkes mærkes forskellige gennem DualSense-controllerens haptiske feedback.
Ratchet & Clank: Rift Apart ser ud til at blive en nærmest umulig at ignorere hvis man er PlayStation 5 ejer.
De fleste kender bedst Mario og hans slæng for deres platforms-eventyr, hvor de i mere end 30 år har reddet kongeriger fra den evigt udspekulerede Bowser. Men på sidelinjen har Svamperigets mest populære indbyggere faktisk også i lang tid gjort det som sportsstjerner, og hvad enten det har været fodbold, baseball, tennis eller motorsport har succesen altid fulgt med.
En af de bedste sportsserier med den rotunde blikkenslager i hovedrollen, har dog alle dage været Mario Golf-serien og her ser succesen ud til at fortsætte med det kommende Super Rush. Kontrollen er holdt simpel nok til at alle kan være med, karaktergalleriet muntert og reglerne fleksible alt efter hvilken spilmulighed man giver sig i kast med.
Fordybelsen kan stadig findes i eventyrets historie-fokuserede afsnit, men det er de nye Rush-muligheder der ser ud til at blive de sjoveste nyheder. Her er der skruet op for farten og mulighederne for at gøre livet surt for modspillerne, mens der andetsteds byder på en slags elimineringskamp hvor kombattanterne duellerer i den samme arena på samme tid.
Super Rush ser på alle kanter og leder ud til at blive endnu en fængende Nintendo-udgivelse, der blander den japanske gigants flair for tilgængelighed med fængede spilbarhed og masser af unikke muligheder.
Siden Codemasters sidste sendte et Formel 1-spil på markedet er der sket en del bag kulisserne, for den britiske udvikler er nemlig blevet opkøbt af EA. Giganten bag sportsserier som FIFA og Madden har dog allerede har meldt ud at de ikke ønsker at blande sig i den succesfulde serie, og i stedet vil lade den britiske afdeling fortsætte det solide arbejde.
Derfor skal det blive interessant at se hvordan den digitale version af sporten kommer til at se ud i år, der i forhold til virkelig sport er lidt af mellemstop inden regelbogen rives itu i 2022.
På nuværende tidspunkt er Red Bull (med Verstappen i front) godt i gang med at blive en reel trussel til V6-æraens altdominerende kombination af Mercedes og Lewis Hamilton, og netop det drama kommer man selv til at kunne tage kontrollen over. Med det nye tiltag ”Real-Season Start” vil man således kunne genopleve den virkelige 2021-sæson digitalt, for på den måde selv at afgøre verdensmesterskabet.
Andetsteds er den tv-serie lignende Braking Point-historie del blevet kraftigt udvidet, mens venner nu vil kunne tilslutte sig din karriere online. Skulle man hellere vil styre det hele lidt overordnet kan man også vælge at tage rollen som manager, der også skulle få nogle flere detaljer tilføjet i 2021-versionen.