Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter
"Skal/skal ikke" er ikke spørgsmålet…
Som tidligere nævnt og som en af mine gode kollegaer i branchen Tonny Rabjerg har sagt, så er outsourcing ikke et spørgsmål om ”skal/skal ikke”, men om”hvor meget, hvor og hvordan."
For hvis man ønsker at være konkurrencedygtig post Covid-19 og i fremtiden, så bliver adgangen til kvalificerede ressourcer til konkurrencedygtige priser en parameter, som ingen vil kunne komme uden om, hvis de vil konkurrere internationalt.
Post Covid-19
Endelig har Covid-19 nedlukningen vist, at det ikke er nok med en outsourcing-enhed, men at man bør have minimum to i forskellige geografisk adskilte lokationer, som kan komplimentere hinanden og som kan overtage for hinanden, hvis en bliver tvunget til nedlukning i en krisesituation.
Dette er simpelthen rettidig omhu og vigtigt for ens fremtidige business continuity-planer.
Priser og kontrakter
Ja, priserne er lavere nogle steder end andre, men pas på, for priser er ikke alt og indikerer ikke altid kvalitet.
Og priserne kan også være for høje i forhold til de reelle markedspriser i de enkelte markeder.
Hvis man ønsker at arbejde med konsulenthuse, så vil man altid betale en overpri sammenlignet med en egen etablering, uagtet at de reelt kun yder en relativ enkel værdi i et kundearrangement (HR-ydelser og simple administrative ydelser), hvorfor man altid bør få priser fra både lokale og eventuelt konkurrerende virksomheder, så man kan sikre sig, at man ikke betaler overpris, som alt for mange desværre gør.
Husk også at sikre, at der er en exit-klausul indbygget i en kontrakt, så det hvis det skulle være ønskeligt kan lade sig gøre at ændre forholdet til leverandøren uden de store sværdslag og omkostninger.
Endelig skal man huske at sikre rettigheden til at trække benyttede talentfulde ressourcer med sig, hvis man for eksempel vil eksekvere en BOT (Build, Operate, Transfer) og starte op for sig selv eller på anden måde ønsker at trække sig fra leverandøren/vendoren.
En potentiel billig, smart og enkel model…
Mange er bange for, at det er alt for dyrt at etablere sig i et eget outsourcing setup og ja, det kan være dyrt. Især hvis man kun benytter sig ekstern hjælp fra for eksempel revisorer og advokater.
Hvis man vil etablere sig effektivt samt mere eller mindre gratis, så benytter man den besparelse, som man får ved at opbygge et outsourcing-setup og benytter sig eventuelt af en BOT-model (Build, Operate, Transfer) senere.
BOT-modellen
Modellen er reelt ret enkel, for den er opdelt i tre faser: 1) (B) opbygning via en eksterne partner/vendor; 2) (O) opbygning af en funktionsdygtig operation/organisation, samt en daglig drift; 3) (T) flytning til et eget juridisk setup.
Modellen i praksis vil beskrevet i en fremtidig klumme, men den giver virksomheder mulighed for at prøve outsourcing af, før man etablerer et færdigt eget setup.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.