Artikel top billede

Twitter viser stærk fremgang på omsætning og antal brugere: Men udgifterne vil stikke af i 2021

Det sociale medie Twitter kommer stærkt ud af 2020, hvor omsætningen og antallet af brugere stiger til vejrs. Samtidig lyder det, at selskabet omkostninger vil stige med 25 procent i 2021.

Twitter afslutter 2020 med et stærkt fjerde kvartal.

Det sociale medie hævede omsætningen med 28 procent til 1,29 milliarder kroner i årets tre sidste måneder, hvilket slår analytikernes forventninger.

Samtidig steg antallet af daglige brugere på platformen med 26 procent til 192 millioner.

Forvententningen i brugervæksten lød dog på 194 millioner, hvilket er to millioner højere end det realiserede tal.

Selvom 2020 viste sig at være et rekordår for mediet, så forventes det nu, at omkostninger vil stige med 25 procent i 2021, fremgår det af regnskabet.

Samtidig vil brugervæksten blive lavere end sidste år, da selskabet nu forventer en vækst antal aktive brugere på 20 procent.

Twitter forventer samidig, at omsætningen for 2021 vil vokse hurtigere end omkostningerne, hvis pandemien oplever bedring. Her medregner selskabet også en "beskeden indflydelse" fra Apples kommende privacy-tiltag, der vil gøre det sværere at tjene penge på målrettede annoncer.

Selskabets topchef, Jack Dorsey, fremhæver især væksten i antallet af aktive brugere og selskabets kamp mod at rydde op i indholdet i regnskabet.

"Vores ændringer i produktet indtil nu fremmer bedre samtaler for dem, der bruger vores ydelser, inklusiv annoncører og partnere, og vi er begejstrede over vores planer om fortsat innovation i 2021."

Udelukkede Trump

I begyndelsen af januar blev tidligere præsident Donald Trump permanent udelukket fra Twitter.

Han blev udelukket fra mediet, han flittigt har benyttet, efter han havde opildnet til de voldelige optøjer, der ramte den amerikanske kongres.

"Efter nøje gennemgang af de seneste tweets fra @realDonaldTrump - og særlig af hvordan de er blevet modtaget og fortolket på og uden for Twitter - har vi permanent lukket kontoen på grund af risikoen for yderligere opfordringer til vold,” lød det fra Twitter i denne post

Donald Trump har siden han opstillede som kandidat til posten i juni 2015 og frem til nu sendt mere end 34.000 tweets ud i æteren.

I forbindelse med fjerde kvartals investorkald, der var Jack Dorseys første optræden siden Trump-udelukkensen, understregede han, at "vi er en platform, der er meget større end hver enkelt emne og hver enkel bruger," skriver CNBC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis