Fra 2017 førte advokaten Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm en større sag for to udenlandske klienter, der beskyldte mere end 1.000 danskere for at havde downloadet og delt spille- og pornofilm på ulovlig vis.
Jeppe Brogaard Clausen anlagde et krav mod de sagsøgte om at betale 7.500 kroner for de ulovlige delinger og download. Men Berlingske skriver i dag, at der er tale om groft bedrageri for 7,5 millioner kroner.
Anklagerne mod Brogaard Clausen går på, at advokaten har fået "uberettiget vinding" ud af sagerne ved at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse.
De ulovlige aktiviteter, der angiveligt skulle være løbet fra april 2017 til december 2020, indeholder også en uberretiget høj retsafgift og advokatregninger for arbejde, der aldrig er blevet udført i forbindelse med sagen.
Også advokatvirksomheden Njord Law Firm er sigtet i sagen, for at have mulliggjort Clausens bedrageri.
"Overdrevet og langt ude"
Administrerende partner i Njord Law Firm, Lars Lokdam, siger til Berlingske:
"Det er overdrevet og langt ude. Der er ikke begået noget ulovligt hos os, det er vi helt sikre på."
I flere af sagerne om ulovlig fildeling er erstatsningskravene blevet afvist af både by- og landsret.