Gennem de senste år har den danske EU-kommissær Margrethe Vestager sendt den ene kæmpebøde efter den den anden i Googles retning.
Senest har EU tilmed introduceret en ny lovpakke, der blandt andet skal gøre op med tech-giganterne enorme magt.
Men nu svarer Googles topchef Sundar Pichai på kritikken.
I et interview med den britiske avis Financial Times opfordrer han til, at politikerne ikke tager forhastede beslutningerne, der får utilsigtede konsekvenser.
Ifølge Financial Times har GDPR-lovgivingen vist sig at favorisere store selskaber som Google, der har opsamlet enorme mængder om deres brugere.
Og ifølge Sundar Pichai er det netop et eksempel på, at reguleringerne kan få andre konsekvenser, end dem som politikerne umiddelbart forudser.
”Det viser, at på en række områder er svarene på mange spørgsmål langt mere nuancerede, og reguleringen kan derfor ramme ved siden af,” siger Sundar Pichai til Financial Times.
Google-chef advarer mod Vestager-ide
Margrethe Vestager har i et interview med Computerworld tidligere talt varmt for, at tech-giganter skal stille af deres data til rådighed for konkurrenterne.
”Der mangler veje til at udøve vores dataejerskab på. Jeg vil virkeligt gerne stille de data, man producerer, når man foretager en Google-søgning, til rådighed for andre," sagde Margrethe Vestager til Computerworld.
I intervieweet med Computerworld betegnede hun det som en af tides mest interessante diskussioner i EU.
Læs interviewet her: Vestager vil give konkurrenter adgang til it-giganters data: "Jeg vil virkeligt gerne stille de data, man producerer, når man foretager en Google-søgning, til rådighed for andre"
Det er dog en ide, som Sundar Pichai advarer mod.
”Der er vanskelige spørgsmål, som man bør overveje nøje, ” siger Sundar Pichai og opfordrer politikerne til at overveje, hvilke principper en sådan beslutning vil hvile på:
”Nogle gange kan vi designe meget åbne økosystemer, men det kan have sikkerhedsmæssige implikationer”.
Uforstående over for Android-sag
I en af de aktuelle EU-sager mod Google beskyldes selskabet for at misbruge sin dominerende markedsposition med Android-styresystemet. Eksempelvis har Android været medvirkende til at størstedelen af internet-trafikken fra mobileenheder i dag bliver ledt ind til Googels søgemaskine
Men Google-chefen stiller sig helt uforstående over for beskyldninger om at selskabet skulle misbruge sin doinerende position.
”Vi stiler en software-platform til rådigheder, som i dag bliver brugt af hundredvis af mobilproducenter i hele verden,” siger han til Financial Times.
Læs også: EU bekræfter rekord-bøde til Google: En kæmpe lussing på 32 milliarder kroner