En af de mest kendte udfordringer ved elbiler, er deres afhængighed til stikkontakter og ladenetværk.
Lige den del forsøger bilproducenten Aptera at omgå helt, ved at beklæde sin kommende elbil , døbt Paradigm, med solfangere.
Ifølge producenten vil tagets solpaneler levere over 70 kilometers rækkevidde hver dag – et tal der givetvis i høj grad vil afhænge af hvor bilen parkeres. Selskabet påpeger her selv, at der i de fleste regioner kan forventes sollys nok til at give strøm til 18.000 kilometers kørsel.
Aptera Paradigm lader dog ikke strøm fra solpanelerne, mens bilen er i drift, noterer mediet Car and Driver.
For at opnå bedriften, er Paradigm bygget som et ultra-let to-personers bil med tre hjul alene. Aerodynamikken er fintunet i en grad, der gør at vindmodstandskoefficienten på 0,13 er omkring det halve af typiske elbiler.
Topmodellen er udstyret med et 100 kWh stort batteri, som skulle kunne give over 1.600 kilometer på en opladning.
Til trods for sine grønne ambitioner, leverer Aptera sunde accelerationstal, såsom en 0 til 96 km/t tid på bare 3,5 sekunder i den stærkeste model med tripelmotor.
Bilen forventes at få salgsdebut i løbet af 2021 til priser mellem 25.900 og 46.000 amerikanske dollar. Omsat til danske kroner, men før eventuelle afgifter, svarer det til mellem 160.000 og 283.000 kroner.
Samsung-ansat taler over sig: Her kommer Galaxy S21
Som regel holder tech-giganter som Samsung kortene tæt ind til kroppen op til lanceringen af nye vigtige produkter.
Et opkald til Indiens førende Samsung-forretning foretaget af netmediet Android Authority fik dog virksomheden til røbe, at den næste toptelefon fra Samsung, den kommende Galaxy S21, vil få sin internationale debut allerede 14. januar.
Dermed synes den sydkoreanske tech-kæmpe at fremskynde lanceringen i forhold til tidligere år, hvor S-serien typisk fik debut i februar måned.
Ud over den kommende S21, er to øvrige modeller i spil, S21 plus samt en givetvis endnu vildere S21 Ultra.
Telefonerne rygtes til at have en Samsung-processor døbt, Exynos 2100 ombord sammen med mindst 12 gigabyte ram og 128 gigabyte lager.
Svensk elbilsdrøn styrer omsider mod Danmark
Det voldsomme Volvo-brand Polestar og sine elektrificerede biler, har nu kurs mod Danmark efter noget tid i øvrige nordiske markeder.
Fra og med 2021 vil elbilen Polestar 2 også kunne erhverves i Østrig, Finland og særligt Danmark, skriver netmediet Inputmag.
”Mange spørgsmål går på hvornår Polestar 2 vil være tilgængelig på flere markeder. Vi kan selvfølgelig ikke gøre det hele på én gang, men det føles fantastisk endelig at kunne bekræfte vores markedsudvidelse, der starter med Danmark, Finland og Østrig,” fortæller Polestar-CEO Thomas Ingenlath.
Med Polestar vil der kunne ses frem til en luksuriøs elbil med omkring 400 hestekræfter, 78 kWh batteri og 470 kilometers rækkevidde mellem optankningerne.
Prismæssigt er den europæiske på 59.000 euro, hvilket vil svare til en dansk pris på omkring 440.000 kroner.