Apple er ikke længere verdens tredjestørste smartphone-producent
Det kinesiske selskab Xiaomi har netop overhalet Apple og sine iPhone på globale markedsandele.
Derved bytter de to selskaber plads på ranglisten over verdens største smartphone-producenter. Apple degraderes til en fjerdeplads, mens Xiaomi snupper tredjepladsen.
Det viser en ny rapport fra analysehuset Gartner.
I løbet af tredje kvartal af 2020 blev der solgt 366 millioner smartphones. Det er et fald på 5,7 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver Gartner.
Hvis vi ser på det samlede tal fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 er salget faldet med 8,7 procent til 401 millioner solgte enheder.
I løbet af årets to første kvartaler var salget nede med 20 procent, men i løbet af tredje kvartal steg salget igen, da nedgangen lød på 5,7 procent.
"Forbrugerne begrænser deres udgifter, selvom nogle lockdown-betingelser er begyndt at blive bedre. Det globale smartphonesalg oplevede moderat vækst fra andet kvartal 2020 til tredje kvartal. Dette skyldtes indhentet efterspørgsel fra tidligere kvartaler,” siger Anshul Gupta, senior forskningsdirektør hos Gartner.
Læs også: Samsung indstillet på at opgive sine high-end smartphones: Vil satse på et andet produkt i stedet
Samsung sidder på 22 procent af markedet
Ved udgangen af tredje kvartal sidder Samsung med en samlet markedsandel på 22 procent.
Herefter kommer Huawei med en markedsandel på 14,1 procent, dernæst Xiaomi med 12,1 og Apple med 11,1.
På fjerdepladsen findes kinesiske OPPO med en andel på 8,2 procent.
Læs også: Huaweis kinesiske rivaler lugter blod midt i Huaweis krise