Artikel top billede

Streaming: Gratis sci-fi i lange baner

For inkarnerede sci-fi fans kan udvalget på de gængse streamingtjenester undertiden virke lidt tyndt. Så banker ens hjerte for tidsrejser, deep space og aliens, må man ty til den mere ukendte tjeneste, DUST.

Når man har set og genset The Expanse, Black Mirror, Firefly og samtlige Alien-film, savner man måske ekstra brændstof under fremtidsfantasierne.

Her er det værd at kende DUST, en gratis streamingtjeneste, der bedst ses på YouTube, men også på et væld af andre kanaler.

Indholdet består først og fremmest af korte, underfundige og fantastiske sci-fi fortællinger. De er typisk produceret af små studier, studerende og genrefans.

Mange af filmene er rent CGI, og andre er så velproducerede, at man ville ønske, at der blev lavet en version i spillefilmslængde.

Kvaliteten er generelt høj, udvalget stort og er man til rå sci-fi, vil man uden tvivl blive hængende. De korte formater og små budgetter tillader en høj grad af eksperimenteren med genren, hvor de store produktioner oftere vælger mere sikre manus.

Filmene er inddelt i genrer som Caution: Danger Ahead og For the Heart & Mind. Hvis man har modne nerver, kan man tage et kig i katagorien Delightfully Terrifying og finde et udvalg af sci-fi horror og sorte dystopier, der køres helt ud på overdrevet. Det er stærk kaffe.

DUST fungerer også som arkiv og præsenterer jævnligt gamle klassikere, som man ikke kan finde andre steder. F.eks. George Lucas’ kortfilm fra 1967, Electronic Labyrinth: THX 1138 4EB. Dertil kommer en section med podcasts, som ligeledes er gratis.

DUST kan findes på: watchdust.com og youtube.com/c/watchdust, indeholder i øjeblikket flere end 400 film og er stærkt vanedannende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere