Citrix er klar med nyt logo og det, som selskabet håber kan blive en ny identitet i et omskifteligt marked.
Selskabet dropper sit gamle logo, der består af blok-bogstaver med prikken over det første i og under det andet i til fordel for en ny, slankere og mere mere funky skrifttype med en prik over x’et.
Den visiuelle ændring er en del af en større fortælling, meddeler selskabets CEO, David Henshall, i en blogpost med titlen “The new Citrix is here.”
“Vores nye brand hylder det, der er muligt, når mennesker har den plads, som de har brug for, til at gøre deres bedste,” lyder det fra topchefen.
På LinkedIn fortæller selskabets danske topchef, Anette Vainer, at rebrandet “markerer et betragteligt skifte i, hvordan vi mener, at Citrix skal præsentere sig på markedet i dag.”
“Vores brandidentitet skal afspejle, at vi har moderniseret vores ydelser med henblik på at sætte medarbejderne i centrum og blive en naturlig strategisk partner for vores kunder,” skriver hun.
Ifølge afspejler rebrandingen, at Citrix ‘som virksomhed giver mennesker plads til at udfolde deres kvaliteter og opnå succes.’
David Henshall peger på, at den visuelle ændring er udtryk for, at Citrix er i gang med en transformation fra at være leverandør af løsninger til sikker adgang til også at ‘gøre virksomheder i stand til at levere de løsninger, som får folk til at yde deres bedste.’
“Det er ikke længere nok blot at levere sikker adgang til apps og data. Vi må sikre, at vores kunder kan levere ‘great employee experience’ i en omskiftelig verden,” meddeler han.
Du kan læse hans blogpost her.
Læs også: