Forsker: Høje 3G-master skaber lynnedslag

Høje mobilmaster øger antallet af lynnedslag, hvilket kan skade pc'er og hjemmeelektronik i nærliggende hjem, advarer en førende forsker fra et svensk universitet. Herhjemme har man aldrig oplevet skader fra lynnedslag. Det er ren spekulation, mener Telekommunikationsindustrien.

Mobilmaster kan være skyld i lynnedslag, som i sidste ende risikerer at ødelægge pc'er og anden hjemmeelektronik.

Sådan lyder advarslen fra en af Skandinaviens førende forskere i lyn og torden, professor Vernon Cooray fra Uppsala Universitet i Sverige.

- Min interesse blev vækket, fordi jeg over sommeren har fået henvendelser fra adskillige folk, som fortalte, at de havde fået en mobilmast installeret i nærheden og nu oplevede skade i deres hjemmeelektronik, siger han.

Ifølge Vernon Cooray skyldes problemet, at høje mobilmaster tiltrækker lynnedslag og ligefrem skaber nye lynnedslag, hvis de er tilstrækkeligt høje.

Samme forsyningsnet

Han siger, at det er et problem, at mange mobilmaster er sluttet til det samme forsyningsnet som omkringliggende huse, hvilket øger risikoen for skade. Det har i USA fået mange elselskaber til at kræve separate elsystemer til mobilmaster.

I Danmark tager de danske teleselskabers brancheorganisation Telekommunikationsindustrien advarslen ganske roligt.

Direktør Ib Tolstrup mener, at eksempelvis de nye 3G-master ikke rager specielt højt op i det danske landskab.

Ifølge ham er de fleste 3G-master opstillet i byer på gavle og lignende steder, hvor der i forvejen er skorstene og andre master.

- Jeg har ikke hørt om det før, og jeg har svært ved at se, at der er nogen sammenhæng. Så længe, der ikke er nogen statistik, så vil jeg sige, at det er spekulation, siger Ib Tolstrup.

Mast væltet af is og storm

Master til 3G-telefoni er mellem 10 og 20 meter høje, når de står på landet, mens de i byerne typisk er lavere end de nuværende mobilmaster, fordi de ikke skal række så langt. Til gengæld er der flere af dem.

Ifølge Ib Tolstrup er mobilmasterne forberedt på det danske klima, og han kender kun til ét tilfælde, hvor is og storm var med til at vælte en mast.

- Jeg har ikke hørt om, at master skulle være væltet i lyn og torden, for de er jordet og designet til at stå i den danske natur i både sne, isbelægning og tordenvejr, fortæller han.

Opfordrer til at tage det seriøst

I Sverige ændrer det dog ikke på, at professor Vernon Cooray efter 25 års studier i lyn og torden mener, at mobilselskaberne bør tage problemstillingen seriøst.

- De er nødt til at tage det her problem seriøst og komme frem til en løsning. Kan du forestille dig, når de her systemer begynder at blive sat op i et tropisk klima, hvor frekvensen af lynnedslag er langt højere, advarer han.

Vernon Cooray mener, at mobilselskaber bør undgå at sætte alt for høje master op nær tætbebyggede områder, mens mennesker, som bor tæt på en høj mobilmast, bør beskytte deres hjem.

Han siger dog samtidigt, at mange af de muligheder, der i dag findes for at beskytte sit hjem mod lynnedslag, ikke er ordentligt undersøgt for, om de i realiteten virker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere