Brugere med ældre Android-telefoner kan være sårbare over for alvorlige hackerangreb.
Google sender nemlig ikke længere patches ud til Android-versioner ældre end 7,0, skriver BBC.
Ifølge Androids egne data bruger 42,1 procent af styresystemets brugere stadig version 6,0 eller ældre.
Læs også: Huawei på trapperne med sin egen søgemaskine: Huawei Search skal udfordre Google
Det betyder altså, at mere end en milliard bruger verden over risikerer at blive ramt af sårbarheder, der ikke længere bliver patched af Android.
Den britiske forbrugerorganisation Which? har testet en række Android-telefoner med den gamle software, og i alle tilfældes lykkedes det at incifere telefonerne med malware.
De fem telefoner, der blev testet, var Motorola X, Samsung Galaxy A5, Sony Xperia Z2, LG/Google Nexus 5, Samsung Galaxy S6.
Which? mener, at Google bør være langt mere transparente med, hvor længe man leverer sikkerhedsopdateringer. Google er netop nu på trapperne med den seneste opdatering af styresystemet, der er nået til version 11.
Læs mere her: Google giver en forsmag på Android 11: Her er det, du kan se frem til
Organisationen har været i kontakt med Google om problemet, men oplyser til BBC, at it-giganten "ikke lykkedes med at forsikre dem om, at den har planer om at hjælpe brugere, der ikke længere kan opdatere deres enheder."
En af de telefoner, der er blevet testet, er Samsungs Galaxy S6, der blev lanceret i 2015.
"Det er meget bekymrende at dyre Android-enheder har så kort levetid, før de mister deres sikkerheds-support. Det efterlader millioner af brugere i risiko for seriøse konsekvenser, hvis de bliver ofre for hackere," siger Kate Bevan fra Witch?.
BBC har været i kontakt med Google, der ikke vil stille op til interview om sagen.
Læs også: Google lukker helt af for Huawei: Slut med ‘preload’ og ‘sideload’ af Google-apps