I dag er omfattende, globale hacker-angreb en risiko, som alle verdens selskaber konstant forholder sig til.
Det kan danske selskaber som A.P. Møller-Mærsk, ISS og Demant skrive under på.
Men sådan var det ikke i år 2000.
4. maj 2020 slap Love Bug-virussen løs, og inden for 24 timer havde Love Bug-pandemien inficeret 45 millioner computere verden over.
Den aggressive virus fik Love Bug-navnet, da virussen spredte sig ved, at ofrene modtog en email med en vedhæftet fil ved navn 'LOVE-LETTER-FOR-YOU.'
Filen indeholdt en kode, der overskrev filer, stjal passwords, ligesom filen automatisk blev videresendt til alle offerets Microsoft Outlook-kontakter.
Virussen overrumplede simpelthen it-organstioner verden over og både det britiske parlament samt Pentagon var ramt.
Kaos var løs.
Her er skaberen af Love Bug-virussen
20 år senere er det lykkes BBC at opspore manden, der stod bag den første globale computervirus.
Navnet er Filipino Onel de Guzman.
Han er i dag 44 år og driver et mobilværksted i den filippinske hovedstad, Manila.
Han forklarer, at han kun sendte koden til filippinske ofre, da planen var at stjæle passwords i det lokale område, men senere tweakede han koden, så filen blev videresendt til offerets Microsoft Outlook-kontakter.
Han havde aldrig forestillet sig, at virussen ville udvikle sig verdens første cyber-pandemi.
Strategien var ligetil, fortæller han.
"Jeg regnede ud, at de fleste ønsker en kæreste, de vil finde kærligheden, så derfor kaldte jeg filen det (LOVE-LETTER-FOR-YOU, red.)," siger Filipino Onel de Guzman til BBC.
Filipino Onel de Guzman blev aldrig retsforfulgt.
Til BBC meddeler han, at han fortryder at have skabt virussen, ligesom han ikke ønsker at være berømt.
Læs også: Her er it-sikkerhedsplanen, der skal sikre FLSmidth mod at ende som Mærsk og Demant