Artikel top billede

Hver tredje danske it-medarbejder dropper efteruddannelsen: "Rigtigt mange laver et karrieremæssigt selvmål"

Mere end en tredjedel af de danske it-professionelle har ikke været på efteruddannelse i løbet af det seneste år.

Hver tredje danske it-professionele dropper efteruddannelsen, viser en ny undersøgelse fra fagforbundet IDA, der har spurgt 758 af organisationens medlemmer ind til det emne.

I alt svarer 35 procent, at de ikke har deltaget i kompetenceudvikling i det seneste år.

Manglende personlig initiativ bliver angivet som den tungestvejende årsag til, at medlemmerne ikke har fået efteruddannet sig.

Derudover peger de it-professionelle på arbejdspres, manglende tid og et mangelfuldt relevant udbud, som de primære grunde til, at de ikke er kommet afsted på et kursus.

Det er et "karrieremæssigt selvmål," lyder det fra IDA.

"Det lyder umiddelbart som om, at rigtig mange laver et karrieremæssigt selvmål, når de svarer sådan," lyder det fra Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, der gerne vil slå et slag for, at flere it-medarbejdere får prioriteret efteruddannelsen.

"Under alle omstændigheder tyder det på, at nogle medlemmer skal have en velmenende påmindelse om, at de bør interessere sig mere for dette tema. Det er hermed gjort. Men jeg har også stor forståelse for, at mange formentlig oplever, at de løber panden mod en mur, når det gælder efter- og videreuddannelse."

Læs også: Dansk fagforening vil have tvungen it-efteruddannelse: Alle bør råde over par uddannelses-uger om året

Arbejdspladsen er nødt til at prioritere efteruddannelse

Morten Thiessen pointerer, at arbejdspladsen har en vigtig rolle i forhold til medarbejdernes lyst til at efteruddanne sig.

For bliver der ikke skabt en god ramme omkring kompetenceudvikling og efteruddannelser, kan det ofte ende med, at de ansatte hellere vil undvære det.

"Det er en kendt problemstilling, at efter- og videreuddannelse skifter karakter fra en positiv ting til et pres for den enkelte medarbejder, når arbejdspladsen enten ikke har et strategisk sigte med det eller ikke prioriterer det," forklarer Morten Thiessen, der fortsætter:

"Hvis prisen for en uges efteruddannelse er, at bunkerne på bordet bare
bliver større, så er det vanskeligt at opfatte som en gave. Så bliver
efteruddannelse noget, man udskyder og i hvert fald ikke selv sætter i gang."

Efteruddannelse er vigtigt

Undersøgelsens resultater peger på, at de manglende efteruddannelser både gør sig gældende i den private og offentlige sektor.

Morten Thiessen kalder det for ærgerligt, at så mange it-professionelle ser ud til at nedprioritere efteruddannelsen.

Kravene på arbejdsmarkedet fordrer, at man som medarbejder hele tiden opkvalificerer sig, påpeger han.

"Det er afsindigt vigtigt, at man holder sig opdateret, bliver efteruddannet og udbygger sine kompetencer gennem hele arbejdslivet. Ellers får man vanskeligt ved at holde sin markedsværdi og forblive relevant," lyder det fra Morten Thiessen, der fortsætter:

"Globaliseringen betyder, at vi i højere og højere grad bliver konkurrenceudsat. Og forventningerne til os som vidensarbejdere, både i form af hardcore teknisk viden og bløde egenskaber som samarbejdsevner, vil kun fortsætte med at øges."

Læs også: Salesforce i nyt pilotprojekt: Tager københavnske arbejdsløse ind og giver gratis efteruddannelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere