60 til 70 Nets-chefer har udsigt til at dele op imod syv milliarder kroner, hvis det lykkes for den danske betalingsgigant at øge driftsresultatet med 50 procent samt nedbringe gælden væsentligt frem mod 2022.
Men Nets' frasalg af selskabets konto-til-konto-baserede tjenester, herunder Betalingsserivce, til Mastercard, betyder nu, at en række Nets-chefer må vinke farvel til det lukrative incitamentsprogram.
Nets oplyser nemlig til Finanswatch, at alle medarbejdere, som indgår i den over 21 milliarder kroner store handel med Mastercard, vil blive bedt om at frasælge deres aktier til en aktuel værdiansættelse.
Den eksakte pris for handlen er Prisen er 2,85 milliarder euro, svarende til omkring 21,3 milliarder kroner.
Det kan du læse mere om her: Nets sælger Betalingsservice til Mastercard i kæmpe milliardhandel
Nets ved ikke hvor mange chefer der er tale
Det står endnu uklart, hvor mange chefer, der bliver tvunget til at sælge deres Nets-aktier som følge af handlen med Mastercard, men Computerworld kunne tirsdag afsløre, at Mastercard i alt vil overtage 270 medarbejdere fra Nets.
Det kan du læse mere om her: Mastercard overtager 270 Nets-medarbejdere som del af milliardhandel
Frasalget til Mastercard svarer dog til omkring en tredjedel af Nets' samlede forretning, det må derfor antages, at der vil være tale om en betydelig andel af Nets-chefer, som ryger ud af incitamentsprogrammet.