Artikel top billede

The Digital Edge: Ørsteds CIO Michael Biermann styrker it-afdelingen: "Vi får en masse nye kollegaer med kompetencer, som vi overhovedet ikke har set før. Det er virkeligt spændende"

The Digital Edge: Et styrket fokus på it-arkitektur, agile og værktøjer som design thinking har på få år sat fart på den 780 personer store it-afdeling hos energikoncernen Ørsted. Hør hele historien om transformationen og hvad fremtiden byder direkte fra CIO Michael Biermann.

Få opfindelser har som elektriciteten forandret menneskehedens vilkår: Elektriciteten bragte lys, hvor der var før var mørke – og den stillede ufattelige kræfter til rådighed, hvor vi før var afhængige af muskler, vand eller damp.

Men den traditionelle produktion og anvendelsen af elektricitet har ikke bare forandret menneskets vilkår – den har også forandret verdens klima.

Derfor står vi lige over for et kæmpe paradigmeskifte, hvor produktionen og anvendelsen af elektricitet og energi er under forandring.

Midt i det skifte sidder CIO Michael Biermann hos den store energikoncern Ørsted, hvor omsætningen i 2018 var tæt på svimlende 77 milliarder kroner.

Her er tale om en koncern, der arbejder med offshore vindenergi, bioenergi og levering af elektricitet til slutbrugere.

Michaels Biermann og Ørsted svar på klimaforandringerne er mere digitalisering, mere IoT og endnu smartere anvendelse af teknologi.

Så lyt med når CIO Michael Biermann fra Ørsted deler sin digitale udfordring. Det handler om energi, men det handler især om teknologi og ledelse af 780 it-folk.

I dette afsnit kan du derfor høre om:

- Hvordan Ørsted har styrket it-afdelingen ved at ansætte arkitekter.
- At arbejdet med agile metoder har øget hastigheden.
- Hvorfor Michael Biermann ikke kan pege på, hvor han og Ørsted er om tre til fem år.
- Hvorfor Ørsted har en digital strategi, selv om Michael Biermann helst ikke ville have en - og hvor den peger hen.
- Hvorfor Michael Biermann ser skalering som en af de afgørende komponenter for it-succes

Værter i denne episode er Jesper Schleimann, Digital Transformation Officer, EMEA North at SAP, og Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld. Podcasten er på engelsk.

Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.